Stor moderne palævilla i 2 plan fra 2011 | Henrik Ejby

Stor moderne palævilla i 2 plan fra 2011

Vejen kurver sig rundt i det lukkede og kuperede område omkring Ålevænget. Det nyere børnerige kvarter er fuldt udbygget med meget forskelligartede ejendomme - en helt usædvanlig udstykning, hvor der er taget hensyn til landskabet konturerer. Her er store, velplejede fællesarealer - bl.a. med egen lille sø, legeplads - og en god stemning. Området passes af en meget velfungerende grundejerforening.

I en af de mange kurver ligger ejendommen - den er markant - ikke kun fordi den er stor - men selve byggestilen og udstrålingen gør - at det ganske enkelt er en af de ejendomme - som man ikke kan få blikket væk fra.

Selve boligen ligger hævet op på grunden - hvor den store og bredde trappe får det hele til og virke endnu mere pompøst - især når man står på parkeringsareal i brosten og kigger op mod den.

Her er også en stor muret dobbelt garage - topisoleret og med gulvvarme - som naturligvis er bygget i samme stil og charme - som selve boligen og giver det hele endnu mere kant.

Få minutter herfra ligger Sydmotorvejen- vi er ca. halvvejs mellem København og Rødby og i Vordingborg by ligger stationen med timedrift til og fra København. Bussen med hyppig drift imellem Stege, Bogø og Vordingborg har stoppested lige ud for udstykningen og adskillige andre teder i Nyråd.

Boligen ligger i Nyråd der med sit landsbyagtige præg små 3 km. fra Vordingborg byder på det meste af, hvad man har brug for i hverdagen. Der er bager, DagliBrugs med de nødvendige dagligvarer, skole med klassetrin op til 6 kl., sportshal, boldbaner og ikke mindst den skønne natur med vandet i form af Storstrømmen indenfor kun 15 minutters gåtur. Tæt ved Ålevænget ligger Hulemosesøen, som med sin forekomst af gedder, karper etc. er et pragtfuldt sted for lystfiskeren, men også byder på en malerisk spadseretur rundt om søen.

Villaen er tegnet og bygget af ejeren selv med det for øje, at skabe en villa der ikke ellers er set i området og med et særpræg der ellers ikke ses på disse kanter.

Villaen er mere end energivenlig. Der er jordvarme og dette kombineret med solcellerne på taget mod syd, kan famlien præstere et samlet el- & varmeforbrug på kun kr. 8.000,00 om året.

For enden af den store hovedtrappe knejser bygningen ud mod det grønne fællesareal og samtidig også her - at hoveddøren byder indenfor.

Bag den store dobbelte hoveddør ligger hall`en - hvor de blanke travertin klinker skinner smukt og den imponerende højde i rummet forstækes af trappen der fører op til 1.salen og hvor repos`en fuldender det hele.

Her er gæstebadeværelse med muret bruseniche - et grovkøkken som også er baggang og bryggers med en masse skabe og bord med vask.

Fra hall`en er der dobbeltdør i glas - der leder en ind i det ca. 85 kvadratmeter store køkken alrum - med masser af køkken - 2 dobbelte døre ud til den sydvendte fliseterrasse - fløjdøre ind til den store dagligstue - som også har 2 dobbelte døre ud til den vestvendt terrasse og haven og en gennemgående brændeovn - der smukt kaster sit skær ind i både køkken og dagligstue.

Alle rum på 1.salen forgrener sig ud fra den store møblerbar repos - med 3 store børneværelser med kvist - stort soveværelse med udgang til sydvendt altan og et smukt badeværelse med både muret bruseniche og hjørnekar.


Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk