Måske byens bedst beliggende ejerlejlighed - med henrivende udsigt

I Vordingborg Centrum med måske byens bedste beliggenhed udbydes stor spændende ejerlejlighed til salg.

Ejerlejligheden er beliggende på 2. sal i den smukke hjørneejendom - Algade 88 - som er nabo til Choco.

Fra lejligheden er der den mest vidunderlige udsigt ud over Torvet ( den røde plads), Ruinterrænet, Gåsetårnet, ned over voldgravene, og med kig til vandet, og denne smukke udsigt er der stort set fra hele ejerlejligheden

Til lejligheden hører der 2 dejlige altaner som giver frihed og mulighed for at nyde den friske luft, og det pulserende liv i området uden at skulle bevæge sig ned. Den ene sydvendt altan er så stor at den nemt rummer bord olg stole til 6 eller evt. 2 drømmesenge m.m.

Der er her tale om at ejerlejligheden er en del af denne smukke markante bygning lige midt i byens hjerte - herfra gåafstand til indkøb, lystbådehavn, skoler, sports- og svømmehal, og Kirkeskoven.

Hele ejendommens tag, incl. manzarden, blev udskiftet i 2012 ligesom ejer af denne ejerlejlighed har bekostet udskiftning af lejlighedens vinduer og døre.
Ejer har også, indenfor de seneste år, installeret nyt dejligt åbent køkken, og smagfuldt flisebadeværelse med brus - løbende istandsættelser med smukke afhøvlede plankegulve, hvide stuklofter flere steder, indvendige hvide fyldningsdøre, og rimelig nye hvidevarer m.m.

Lejligheden står således indflytningsklar.

Via trappeopgang fra Algade til 2.sal hvor der er adgang til ejerlejlighedens lyse entre.

Fra entre glasdør til Tårnværelset - hyggelig tv stue med de buede vinduer ud mod torvet.

Fra entre desuden adgang til det store lækre åbne køkken med et væld af skabs- og afsætningsplads, og med smuk kogeø ind mod den store spisestue som køkkenet er en del af.

Fra køkken er deslige udgang til pæn og lys køkkentrappe, og fra trapperepos udgang til mindre altan der vender ind mod gårdmiljøet for denne og naboejendommen - rigtig hyggeligt.

Desuden stor lys opholdstue hvorfra der er adgang til 1 godt børne/gæsteværelse/kontor.

Fra opholdsstuen er der adgang til det smukke badeværelse med glasstensbruseniche, væghængt toilet, gulvvarme og vask/skabsarrangement for vaskesøjle.

Fra stuen desuden adgang til stort forældresoveværelse med stor skabsvæg med skydelåger.

Fra soveværelset er der således adgang til den store sydvendte altan.

Vanskeligt at beskrive, - skal ses og opleves.

Dette blot som supplement til det vedhæftede indretningsrids.

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk