RØDSTENSVILLA MED MURET GARAGE OG UGENERT HAVE PÅ LUKKET VEJ.

MEGET VELHOLDT VILLA MED separat BØRNEAFDELING, TÆT PÅ SKOVEN OG MARIELYST gods!

OM HUSET ...
For enden ad den lille stikvej ligger villaen, helt ugenert og med en aflukket have, der vender stik mod syd. Her kan I nyde solens stråler på både terrassen og i haven, som ligeledes indeholder et nyere udhus i baghaven til alle haveredskaberne.

Den flisebelagte indkørsel er meget velholdt - har en carport med plads til 2 biler og garagen er med automatisk port.

Når man træder ind i huset mødes man af en lille hall, der har direkte adgang til det åbne spisekøkken - her er brændeovn - masser af skabe og bordplads, og udgang til haven og terrassen.
Stuen har vinduer helt til gulv - hvor lyset strømmer ind. Stuen ligger i åben forbindelse med spisekøkkenet og vender mod den ugenerte have.
Det store soveværelse har indbygget skabe og direkte adgang til lyst og velholdt flisebadeværelse med gulvvarme og muret bruseniche.
Den separate afdeling i huset indeholder 2 værelser i passende størrelse, begge med indbygget skabe samt et velholdt flisebadeværelse med brus, hvilket gør det ideelt til et separat børneafsnit som stadigvæk har udgang til fællesarealerne.
Bryggerset har klinkegulv og masser af skabsplads - opgang til loftet og bord med håndvask og plads til vaskesøjle. Huset er desuden forsynet med solanlæg der reducerer El og varmeudgifterne meget.

OM VORDINGBORG BY OG OMRÅDET ...

Iselingekvarteret er en større udstykning i den østlige del af byen. Området er overalt med lukkede veje - den primære trafik i området er beboerne - der er stiforbindelser til børnenes gøremål - skoven ligger lige om hjørnet ud mod kysten og selve byens handelsgade kan nås på få minutter i bilen.

Byens varemærke er Gåsetårnet - staten har åbnet landets borgercenter i byen - her er masser af kultur - foreningslivet lever i bedste velgående og toget kører med timedrift til København.

Byen og området står overfor en stor omvæltning - der kommer ny Storstrømsbro - Fehmern-forbindelsen gør afstandene kortere og nye erhversgrunde ved Sydmotorvejen er ved at blive bebyggede.

Vordingborg har - udover gode dagtilbud og skole til børnefamilien - gymnasium, HF, handelsskole, Seminarium (såvel lærer som pædagog)



Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk