I roligt og naturrigt fritidshusområde - med gåafstand til fjorden

Fritidshusområdet ved Næs/ Skaverup Strand på Sydsjælland, ligger ca. 7 km. fra Vordingborg by .

Det er indbegrebet af fred og ro - her er masser af natur - trafikken er minimal og man kommer helt ned i gear.

Fjorden kan man gå til - det tager måske lidt tid - men her er ideelt fiskevand og vil man bade i det store friske hav, er der ca. 20 minutters cykeltur ud til den kysten og badestranden - hvor man går igennem Rosenfeldt Skoven og vil man have endnu mere natur - er det blot og køre videre ud til det naturskønne område på Knudshoved - en pragtfuld oplevelse for børn og voksne.

Som en lille kuriosa fortæller historien, at i yngre jernalder og vikingetid lå en lille bebyggelse på Næs i bunden af Avnø Fjord, hvor vikingeskibene kunne lægge til. Udgravninger har afsløret huse, værkstedshytter og brønde og et rigt fundmateriale, der fortæller om mange håndværksaktiviteter.

Ejendommen er fra 1975- ombygget i 1994 og fremstår så man faktisk kan bo der hele året - selvom man naturligvis ikke må det i et fritidshus.

Ejendommen er med facader i træ - det er rødmalet og taget er eternit. Her er god overdækket terrasse med trin ned til haven og et udhus under tag med indgang fra terrassen og som måske også kunne være et lille annex - hvis den store familie skal overnatte.

Grunden er med høj beplantning, plæne, terrasse og som alt sammen støder op til de åbne marker i baghaven.

Indgangen til ejendommen er direkte ind i køkkenet - som er åbent - her er brændeovn og udgang til fliseterrasse og iøvrigt er i direkte forbindelse med den store stue - hvor der også er udgang til den overdækkede terrasse og haven.

En lille fordelingsgang forgrener ud til de 2 værelser - hvor det ene let kan opdeles i 2 værelser og badeværelse - med brus.

Sælger har ejendommen udlejet gennem NOVASOL og ifølge sælger, er der en årlig indtægt til ejer på ca. kr. 50.000,00.

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk