PRAGTFULD, STRÅTÆKT LIEBHAVEREJENDOM MED PARKLIGNENDE HAVE

Med en fredelig beliggenhed i den hyggelige landsby Havnelev finder I denne smukke liebhaverejendom. Den stråtækte bindingsværksvilla er gennemrenoveret fra inderst til yderst, så I får en særdeles indbydende bolig, hvor landlig charme og moderne komfort går hånd i hånd - liebhaveri til fingerspidserne. Til ejendommen hører en over 8.000 kvadratmeter stor, parklignende have, og fra den fredelige adresse er der gennem Stevns åbne landskaber kort afstand til alle hverdagens fornødenheder i Rødvig og Store Heddinge.

Fra gårdpladsen præsenterer ejendommen sig elegant med sortmalet bindingsværk i den ualmindeligt flotte hvid-filtsede facade, mens stråtaget fra 2009 brydes af smukke, buede kviste. Det behagelige førstehåndsindtryk fuldendes af grønmalede gavlpartier, døre og vinduesrammer.

Ejendommen kan dateres tilbage til 1850 og en både gennemgående og nænsom istandsættelse fra 2004 giver jer en fuldt opdateret bolig, hvor den historiske charme på fornem vis er bevaret. De 249 boligkvadratmeter er fordelt på halvandet plan, og der er badeværelse på begge etager.

Stueplan byder på hele tre rummelige stuer med lyse trægulve, frilagte loftsbjælker og stemningsskabende Morsø-brændeovne. Det landligt inspirerede køkken har stor kogeniche, god opbevaringsplads bag de lyse fyldningslåger samt et karakterfuldt funktionsdygtigt støbejernskomfur.

I stueplan finder I desuden et værelse, som suppleres af tre større værelser på førstesalen. Den øverste etage rummer desuden yderligere en stue, hvor der ligeledes er installeret en brændeovn fra Morsø.

Den 8.076 kvadratmeter store grund afgrænses mod syd af et stort markområde, og den parklignende have byder blandt andet på en lille vandløb og et orangeri. Hertil kommer en frugtlund og blandt havens mange flotte gamle træer findes bl.a. blommer, havtorn, morbær, valnød, figner og kvæder, og haven er selv med sin imponerede størrelse nem at vedligeholde.
Her kan du læne dig tilbage og nyde idyllen, eller du kan udleve drømmen om egen køkkenhave og høns, eller hvad dit havehjerte begærer.

Omkring villaen er der flere solbeskinnede læ-kroge og skyggefulde steder til de varme sommerdage, og udefaciliteterne inkluderer desuden rigeligt med opbevaringsplads i de tre præsentable udhuse.

Ejendommens fredelige og naturskønne beliggenhed til trods er der under fem minutters kørsel til Rødvig med den hyggelige havn og blot en anelse længere til Store Heddinge. Begge steder finder I både skoletilbud, indkøbsmuligheder og spisesteder. Og Stevns byder også på et meget rigt forenings- og kulturliv. Omkring Havnelev sørger de åbne vidder for fornemme rammer, uanset om det er hunden, løbeskoene eller racercyklen, der skal luftes.
Der er fibernet på adressen.
I 2018 er det planen, at den nye Ringsted Bane skal stå klar: Der er busstoppested med forbindelse til Østbanen lige overfor ejendommen.
Energimærke samt tilstandsrapport er udarbejdet og kan indhentes hos ejendomsmægler.
En ejendom af denne kaliber skal naturligvis opleves med egne øjne, så vi anbefaler interesserede købere en fremvisning, så I selv kan opleve den helt særlige liebhaver stemning.

Vi glæder os til at vise jer den indbydende bolig og den idylliske beliggenhed!