Sjældent udbudt ! Liebhaverejendom lige ved strand og skov i Hesnæs. | Henrik Ejby

Sjældent udbudt ! Liebhaverejendom lige ved strand og skov i Hesnæs.

Denne liebhaverejendom i Hesnæs på Falster er en sjælden perle, der kombinerer alt det, man kan ønske sig af en lækker og topmoderne bolig med en helt fantastisk naturskøn beliggenhed med hav og sandstrand lige uden for døren og få skridt til skov, fiskerleje og lystbådehavn. Huset er 90 % revet ned og genopbygget i 2007-8, så man får en bolig med energimærke A2015 og mange spændende detaljer og vinkler. Størstedelen af området ejes af Det Classenske Fideikommis, så her er tale om et yderst sjældent udbud.

Boligen er lys og indbydende med åbne, lyse rum, og valget af materialer og linjer er nøje gennemtænkt med henblik på at reflektere den omkringliggende natur. Der er jordvarmeanlæg, gulvvarme i hele stueplan, og solpaneler leverer cirka halvdelen af energiforbruget.

Man får den skønne panoramaudsigt over vandet både ude på den herlige haves terrassemiljø og fra alle boligens rum. Indretningen byder på et stueplan med et stort, forbundet dagligområde, hvor stue, spisestue og køkken ligger i åben forbindelse. Stuen har store vinduespartier med havudsigt og udgange til terrassen samt massive plankegulve i egetræ og en konvektionsovn, som både giver stemning og god varme. Alle elementer i boligen er fra Invita, og køkkenet har desuden indbygningsovne i arbejdshøjde, espressomaskine og køkkenø med bordplade i amerikansk valnød.

Stueplanet har også spisekammer, badeværelse og direkte udgang til den indbyggede dobbeltgarage via entré og bryggers. I samme længe som garagen ligger et orangeri og et opbevaringsrum med trappe til et loftsrum.

Første sal, hvor der er loft til kip og hanebånd, rummer to værelser med indbyggede skabe samt husets master bedroom med walk-in-closet og udgang til en stor altan. Hertil kommer endnu et badeværelse med jacuzzi.

Ord og billeder kan dog ikke yde denne fantastisk beliggende og flot indrettede ejendom fuld retfærdighed - vi anbefaler en fremvisning, så man får alle detaljer og det store overblik. Ring og aftal en tid.

Som ekstra bonus, føler vi behov for at fortælle, at det samtidig også er et ikke ryger hjem.

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk