Smagfuldt fritidshus ved Bøtø/Marielyst strand, 2 minutters gang til stranden. | Henrik Ejby

Smagfuldt fritidshus ved Bøtø/Marielyst strand, 2 minutters gang til stranden.

Sagte falder roen på og følelsen af fritid sætter ind - straks som blinker ned af Marielyst Strandvej.

Jo længere man kommer ned af vejen - jo mere fornemmer man - at der er tale om et anderledes og større område.

Marielyst er en vidunderlig ferieby på Sydfalster i Guldborgsund Kommune.

Udover en af Danmarks bedste sandstrande, består selve byen Marielyst af et centrum med indkøbsfaciliteter, tøjbutikker, udskænkningssteder og spisesteder samt diskoteker.

I 1906 åbnede den ene af områdets fire store gårde som badehotel. Det er denne gård, der har lagt navn til området Marielyst og siden 1971 været pensionisthøjskole under navnet Højskolen Marielyst.

Fra feriebyen er der ca. 2 kilometer til Væggerløse, 12 kilometer til Nykøbing Falster og 17 kilometer til Gedser.

For tredje år i træk er stranden Marielyst kåret af Rejseliv.dk som Danmarks bedste strand. Marielyst - er en rigtig perle ved Østersøen med dejlig børnevenlig badestrand med 20 kilometer blødt, hvidt sand. Byen har over 100 år på bagen som attraktivt ferieområde, med både feriehuse, gode campingpladser, hytter og hoteller.

Når byen er lagt bag sig - går turen videre ud i sommerhusområdet - hvor stranden kører parallelt på venstre side og fornemmelsen af at være midt ind i en skov - giver en helt særlig og hyggelig stemning.

Efter nogen tid svinger man til højre - kører sagte ned af den private fællesvej og ind til venstre kommer ejendommen til syne - der med sine sortmalede facader og taget med det lægtede tagpap - giver følelsen af et rigtigt sommerhus.

Grunden er lukket - det meste er plæne og høje gamle træer - der tilsammen giver masser af steder til ro på de forskellige terrasser. - Der er Udebruser og senest er opført dejlig overdækket vestvendt terrasse.

Til huset hører desuden en fin garage opført i samme stil som beboelsen. Mangler der plads i beboelsen vil der snildt kunne indrettes et gæsteannex.

Med hensyn til ejendommens indretning og interiøre, henvises til vedhæftede indretningsrids og de mange smukke fotos.

Her dog lidt suplement hertil:

Døren til ejendommen åbner udaf og det sorte opvarmede granitgulv byder velkommen. Entre`en fungerer også som grovkøkken - idet der er skabe og vaskemaskine indpasset. Badeværelset er lyst og rustikt, brusenichen er muret og granitgulvet opvarmet.

Køkkenet er åbent og i forbindelse med stuen - er dejligt lyst og har passer i udformning til resten af fritidshuset.

Dejlig stor stue er lys og åben med dobbeltdør ud til den overdækkede terrasse. Brændeovnen kaster sin varme ud i lokalet og der er plads både til sofa og spiseafdeling .

Der desuden 2 stor lyse soveværelser med skabe og 4 sengepladser og alt fremtræder i fineste stand.

De hvide loftet hæver det hele og de synlige bjælker med sildebens mønstret loft - sætter et smukt og stilfuldt punktum for det hele.

Huset sælges, stort set, fuldt møbeleret, bortset fra personlige effekter og smånips.
(Mægler har liste herover.)


 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk