En af Præstø`s mest markante patriciervillaer med kig ud over byens tage | Henrik Ejby

En af Præstø`s mest markante patriciervillaer med kig ud over byens tage

En stor klassisk patriciervilla med sin helt egen stil og charme. Villaen er i 2009 blevet tilbygget - til den størrelse og udformning, som vi ser i dag og med de mange kvadratmeter, er der et utal af mulighed for indretning og anvendelse.

Villaen giver både plads til storfamilien eller de 2 generationer men også den mindre familie, der gerne vil bo helt ideelt, måske have sit erhverv hjemme eller !!!!

Ejendommen har så absolut sin helt egen stil og med sit markante ydre, udstråler den en vis form for maskulinitet og dertil utrolig megen charme. De pudsede facader, røde tagsten på den oprindelig og sort glasserede på den tilbyggede del, der er lukket flisebelagt gårdhavemiljø ud mod haven, som får det hele til at gå hånd i hånd.

Haven er stor og godt placeret i forhold til solen. Der er tale om en grund med 2 matrikelnumre, så der samlet er et areal på 1537 kvadratmeter. Det meste er plæne, der er stort parkeringsareal med plads til flere biler, her er carport og alt er omkranset af god randbeplantning, så der også er privatliv.

Når man ankommer til gårdspladsen er der 2 indgange til ejendommen og vi vælger og starter i entre`en som er klinkebelagt og har trappe til 1.salen.

Her er 2 store sammenhængende stuer med brændeovn, udgang til fliseterrassen og karnap, ligesom der åben forbindelse ind til det store lyse og klinkebelagte køkken/alrum med udgang til fliseterrassen.

Gæstebadeværelse, klinkebelagt mellemgang med udgang til fliseterrassen og nedgang til 10 kvadratmeter stor kælder.

Stort klinkebelagt bryggers/baggang/vaskerum - hvorfra der er adgang til seperat afdeling, hvor der er brusebadeværelse og yderligere indrettet meget stort åbent værelse med loft til kip, udgang til fliseterrassen og åben trappe op til stor og anvendelig hems.

På 1.salen er der repos samt 3 store værelser, hvor det ene har åbent påklædningsrum og det andet udgang til altan - hvorfra byens tage kan nydes i fulde drag.

Incl. køkkenet og hele den nye tilbyggede del fra 2009 er med gulvvarme på fjernvarmen og i entre og badeværelset under trappen, er gulvvarmen i el.

Præstø er en købstad og en havneby på Sydsjælland, med ca. 3.806 indbyggere - ved Præstø Fjord. Byen ligger i Vordingborg Kommune. Præstø Havn med søsportscenter og badestrand tiltrækker hvert år mange turister.

Byen er handels- og oplandsby for et større område med mange specialforretninger og supermarkeder & vartegnet er Præstø Kirke.

Præstø fik sine købstadsrettigheder i 1403 og kunne således fejre 600-års jubilæum med besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik
(Prinsgemalen) i 2003.

Byen kaldes også for gøngernes by efter gøngehøvdingen Svend Poulsen, som her sammen med sine snaphaner kæmpede mod svenske soldater i 1600-tallet.

Præstø har flere gange været hærget af store brande, ligesom stormfloder har præget udviklingen. Til trods for disse slag fremstår byen som en charmerende gammel købstad med mange bevaringsværdige bygninger.

Den forholdsvis store kirke med 2 skibe var tidligere en del af et kloster tilhørende Antoniterordenen.

Præstø har også - som en af de første byer på Sydsjælland - fået 1GB fibernet forbindelse til internettet - så alt gå lidt hurtigere.

Skal turen gå til København er af- og tilkørslen ved Bårse det mest hensigtsmæssige at benytte og turen derfra tager ca. 1 time.

Præstø havn er placeret på sydøstkysten af Sjælland i Præstø Fjord. Havnen er en naturhavn, og den er omkranset af købstad, skov og fjord. Havnen har tidligere været en travl trafik havn, og nu står bygninger som toldbygningen og pakhuse tilbage som en erindring om de gamle dage. Bygningernes idylliske udseende rammer havnen ind, og de er blandt andet med til at give havnen en unik atmosfære.

På havnen er der cafe`er, restauranter etc. som er med til at forene det maritime miljø.

Havnen ligger i bunden af den smukke Præstø Fjord - et naturskønt fuglebeskyttelsesområde, hvilket giver sejlerne masser at se på undervejs samt en fin børnevenlig badestrand cirka 150 meter fra havnen.

Anlægget ved Frederiksminde er et besøg værd. Dette lille parkanlæg ved hotel Frederiksminde - der også er kendt fra TV-udsendelsen Kokkekampen på TV2 - ligger på Klosternakken lige ved kirken og har Præstøs flotteste udsigt. Parken har forskellige mindesmærker - herunder en statue af en Snaphane. Gøngehøvdingens krigsmænd blev kaldt for snaphaner.

Afstand til golfbanen i Mogenstrup er ca. 19 kilometer. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en af Danmarks smukkeste 18 hullers parkbane. En klub med en meget stærk miljøprofil. Klubben tilbyder, endvidere en 6 hullers par 3 bane som er åben for alle. Klubhuset er indrettet med alle faciliteter som, en velassorteret proshop, sekretariat og restaurant med fantastisk udsigt over banen.


 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk