Til helårs eller som Flexbolig - i skoven ved Vintersbølle Strand


Lille hyggelig helårsbolig opført i træ, malet i mørkeblå farve og tækket med eternit.

586 kvm. stor grund udlagt med plæne og pryd.

Huset er beliggende i rolige omgivelser på Drejerskovvej i Vintersbølle, nær skovområde og samtidig nær indkøb, skole og offentlig transportmiddel.

Ejendommen ligger i skovkanten og med stiforbindelse ned til vandet - hvor den smukke udsigt til både Storstrømsbroen og Farøbroen kan nydes - i sommerhalvåret er badebro og året rundt mulighed for at have sin lille båd liggende.

Huset, der sælges af dødsbo, sælges med sædvanlig ansvarsfraskrivelse, men tilstands- og elrapport vil dog blive udarbejdet.

Huset er indrettet med:

Lille entre med klinkegulv.

Toilet/badeværelse med vask og bruser samt lille vaskemaskine.

Køkken med hvide køkkenelementer, keramisk komfur, emhætte og køle/fryseskab samt velplaceret brændeovn.

Soveværelse og 1 værelse.

Stor hyggelig stue i åben forbindelse med køkkenet, og fra stue udgang til den store træterrasse, som er delvist overdækket.

Hvidemalede lofter samt pæne lyse trægulve.

Fritliggende brændeskur.