I 2.række til Guldborgsund og med stisystem ned til vandet

Guldborg er en lille havneby, placeret på både Falster og Lolland.

Samlet har byen små 600 indbyggere og det særlige ved byen er, at den er beliggende på det smalleste sted mellem de 2 øer, hvilket har navngivet farvandet Guldborgsund og de 2 bydele forbindes af Guldborgsund-broen.

Selvom byen ikke er specielt stor, er her faktisk ret mange spændende ting - bl.a. Guldborg Camping, der ligger i en gammel frugtplantage og er omgivet af skov og strand, cafe Lagunen, Postholderens Sted, som er et familieforetagende, et aktivitetshus med spisested, bed and breakfast, festlokaler, musikalske legestuer o.s.v., lystbådehavnen, shelterpladsen etc. og vi kunne blive ved.

Selve udstykningen Egeparken er fra starten af 0-erne - en privat udstykning - med private veje og stiforbindelse ned til vandet.

Grunden ligger hen med randbeplantning og plæne - den er byggemodnet og klar til brug - men der er ikke byggepligt.

Der er stisystem ned til både & badebro, som tilhører grundejerforeningen, og er til fælles brug og afbenyttelse.

Al randbeplantning må max. være 1 m højt - dette for at give alle en så optimal udsigt, som muligt.