Når udsigten siger mere end 1000 ord

Ud mod Østersøen og den smukke Hjelm Bugt ligger det lille sommerhusområde Oddermose Strand - ganske centralt midt på Møn, hvor der ikke er langt til noget.

Sommerhusområdet hører til et af de mindste på Møn og er for mange en velbevaret hemmelighed: Blandt de lokale mønboer kan det bedst sammenlignes med Feddet ved Korsbæk fra tv-serien Matador, da det er her, at de lokale forretningsdrivende har deres sommerhuse og tager hen for at slappe af og nye naturen og alt nærmest føles som at komme i en tidslomme.

Alle veje i området er lukkede og ganske små, og den smule trafik, der er, kommer udelukkende fra de, der har sommerhus her.

Dette smukke sommerhus på Engblommen 5 er ingen undtagelse. Det ligger i 1.række med en udsigt over det svejende korn og Østersøen brusen, som kan nydes i 180 grader.

Det oprindelige sommerhus var på 61 kvadratmeter, opført i 1968 og bygget af en skibstømrer.

Sidenhen i 1998 køber nuværende ejer ejendommen og skaber den ejendom, som man ser i dag, hvor den dataliste - der kan udleveres, fortæller om alle de projekter, der er fuldbragt til dato.

Udover selve boligen er der også gæsteannex - her er 3 sovepladser, et redskabsrum og flere overdækkede arealer med plads til brænde, havetraktor og hvad der ellers hører sig til.

I mellem disse 2 bygninger er der også blevet plads til en solgryde, så selvom vinden suser, er der her plads til at nyde døgnets måltider udendørs.

Det høje punkt for enden af afkørsel 41 giver et bredt udsyn over den Sydsjællandske natur - Farø-broen og Storstrømmen - skoven, markerne og freden sænker sig, blot ved tanken om, at man er kommet på landet og væk fra storbyens stress og larm.

Turen videre gennem det Sydsjællandske og Mønske får en helt ned i gear og når så turen går til Oddermose Strand og Østersøen kommer tættere og tættere på, jo nærmere vi kommer Engblommen - ja så ved man, at der skal slappes af.

Når man ankommer til ejendommen er det første, der springer en i øjnene de store vinduer ud mod vandet mod syd - hvor solen kaster sine stråler smukt ind i det store køkken/alrum.

Entreen er åben og ligger direkte op til køkken/alrummet - hvor der er masser af arbejdsplads i køkkenet - plads til det store spisebord og dør ud til den vestvendte terrasse og haven.

Her er gæsteværelse, brusebadeværelse med klinkegulv, fordelingsgang med plads til reoler, stort soveværelse med udgang til terrasse med trin ned til haven samt stor dagligstue med masser af vinduer og lys samt udgang til den samme terrasse - som inde fra soveværelset.

Uden at prale tør vi godt hævde, at det bliver vanskeligt at få en udsigt og beliggenhed ved Oddermose Strand, som er meget bedre end her.