Stort vinkelbygget fritidshus i fredeligt og naturskønt område | Henrik Ejby

Stort vinkelbygget fritidshus i fredeligt og naturskønt område

Området omkring Kingvig Enge er et lille hyggeligt samfund - som ligger ud til Bøgestrømmen og man mærker tydeligt at roen sænker sig, så snart man kommer til selve området.

Her er godt fællesskab i den lille grundejerforening, alle veje er lukkede - trafikken er minimal og der hesker ligesom en hyggelig landsbystemning, med en befolkning hvor alle aldre er repræsenteret.

Fra Kindvig Havn kan man tydeligt se Stege på Møn - Nyord og i det fjerne skimtes Jungshoved.

Badestranden er lille og ikke særlig kendt - men bestemt hyggelig og badebroen nåes ad markvejen nord for havnen.

Området er omgivet af de åbne marker og skov, ikke langt til købstaden Præstø med de toppede brosten, hvortil køreturen tager ca. 10 minutter og golfbanerne enten på Møn eller ved Mogenstrup nåes på under 25 minutter.

Muligheden for plads i havnen til båden er god, og den årlige udgift meget overkommelig.

Haven og grunden hvor boligen ligger er stor - det meste er udlagt med plæne og pryd, der er gode terrasser - både mod øst og vest, der er flisebelagt indkørsel og et stort redskabsrum/værksted i haven, som er opført i træ.

Endvidere er der også et ekstra mindre redskabsrum - som del af selve ejendommen og som - hvis behovet skulle opstå - kunne inddrages til bolig.

Der er 2 indgange til ejendommen - en i den østlige gavl og en i facaden ud mod selve Engvej.

Indgangen i facaden mod Engvej - fører en direkte ind i køkkenet - det er åbent - her er spiseplads og udgang til den østvendte morgenterrasse.

Her er 2 værelser (det store af dem, har tidligere været 2 værelser og kan let opdeles igen) - fordelingsgang med udgang til indkørslen, brusebadeværelse med installation for vaskemaskine, 2 gode lyse stuer - den ene med karnap og den anden med brændeovn - opdelt med muret væg - her er også skydedørsparti ud til dels den overdækkede vestvendte terrasse og tilsvarende til den østvendte terrasse.

Samtidig er der et rigtig stort soveværelse - med adgang til stort flisebadeværelse med indmuret spabad og bruseniche.

En fritidshus der også indbyder til ophold i vinterhalvåret.


Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk