Altanen er god - udsigten endnu bedre og lejligheden har rigtig meget og byde på

De 3 markante bygninger i byens sydlige del går under navnet MARINA-HUSENE.

Sikkert fordi de ligger direkte overfor en af byens 2 havne - hvor det maritime miljø er intakt og de smukke gamle røde fiskerhuse - er med til og give det hele lidt mere kant.

Bygningerne er oprindeligt opført af firmaet AKTIV-GRUPPEN og bygget på en sådan måde, at stueetagen er brugt til overdækket parkeringsareal med plads til en bil for hver enkelt lejlighed og samtidig også et lille redskabsrum.

Den oprindelige plan for AKTIV-GRUPPEN var, at der skulle være 6 bygninger - det blev dog foreløbig kun til 3 bygninger - men der er banket pæle ned til de sidste 3 bygninger - så måske kommer disse også en gang - hvem ved.

Området er privat - alle kørearealer er med fliser - der grønne areal med græs og samtidig også etableret en lille sød - der får det hele til at passe rigtig godt sammen.

Bybussen kører lige om hjørnet - i gåafstand til LIDL & NETTO - bageren og pizzariet ligeså - havnen har stadig plads til flere både og ligger som sagt lige overfor - badestranden ved Ore (med blåt flag) kan man cykle til på 15 minutter og stationen med timedrift til København kan nåes indenfor 10 minutter på cykel og ligger i umiddelbar forlængelse. af byens hovedstrøg.

Bygningen er naturligvis med dørtelefoner og låst - så man ikke bare uden videre kan komme ind.

Her er trappetårn og selvfølgelig også elevator - så man er fremtidssikret.

Når hoveddøren går op, fornemmer man straks, alt den megen lys - den strømmer gennem alle vinduerne og som kun forstærkes, af de hvide vægge og lofter.

Det gennemgående træk i lejligheden er åbenhed - entre`en flyder elegant ud i stuen - køkkenet gør det på samme måde og halvvæggen mellem stue og køkken - giver en god fornemmelse af rummet i rummet.

Køkkenet er med alt i hvidevarer og midt mellem køkken og stue er døren ud til terrassen - som ligger på langs af bygningen og rummer plads til både bord og stole - mens udsigten over vandet og marinaen kan nyes i fulde drag.

Soveværelset har rigeligt plads til en dobbeltseng - her er godt med skabe og badeværelset med det opvarmede klinkegulv har en muret bruseniche og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.