Alt i flotte lyse farver - med nyt køkken fra 2019 - i børnevenligt kvarter | Henrik Ejby

Alt i flotte lyse farver - med nyt køkken fra 2019 - i børnevenligt kvarter

Ejendommen er beliggende i Bårse, en hyggelig lille landsby på Sydsjælland - med lidt over 500 indbyggere.

De fleste vil nok betegne Bårse som en ideel pendler by. Motorvejen ligger ca. 1 kilometer væk - og derfra har du under 1 times kørsel til København.

Bårse er meget mere end en pendler by. Her er sammenhold og stemning - det mest almindelige ting man skal bruge i hverdagen ligger her også - altså Brugsen & bageren. Der er også begyndt at komme rigtig meget industri til byen da også de kan se fordele bl.a. i forbindelse med logistikken.

Fra ejendommen på Fredensvej, er der ca. 200 meter til børnehave & vuggestue, 500 meter væk ligger forskolen der har elever op til 3.klasse og de andre hyggelige byer Præstø og Vordingborg - ligger henholdsvis 7 & 14 kilometer herfra.

Ejendommen ligger højt på Fredensvej, som er en god og rolig vej l- uden den store trafik. Fra vejen er der en god flisebelagt indkørsel med plads til flere køretøjer og som ender oppe i den store carport - hvor der også er rigtig redskabsrum.

Haven er meget hyggelig, nem og overskuelig - idet det meste er plæne og pryd, både drivhus og legehus samt en sydvendt fliseterrasse - med god plads.

Nuværende ejer har foretaget rigtig mange forbedringer & moderniseringer i og omkring ejendommen og alt fremstår i en virkelig indbydende stand - der gør, at den er fuldstændig klar til indflytning.

I facaden mod nord er der 2 indgange og vi starter ved hoveddøren.

Entre`en er stor og fungerer samtidig som fordelingsgang.

Køkkenet er hvidt og med spiseplads, renoveret i 2019 med elementer fra IKEA og alt i hvidevarer.

Bryggerset er også baggang, her er klinkegulv, skabsfryser samt vaskemaskine og tørretumbler.

2 gode børne/gæsteværelser, stort soveværelse samt flisebadeværelse med bruseniche.

Stuer er lys og med plads til både spisebord og sofaafdeling, sydvendt og med udgang til fliseterrasse og haven.



Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk