Udsigt over vandet - masser af plads og en terrasse der giver plads til fordybelse | Henrik Ejby

Udsigt over vandet - masser af plads og en terrasse der giver plads til fordybelse

Ligegyldig hvilken vej man vælger for at komme til Bakkebølle Strand - rammes man af marker, skov og den frie natur, inden skiltet viser ned til området.

Vejene i området er lukkede - og cirka midtvejs i den gamle del af udstykningen ligger ejendommen på hjørnet af Frugthaven og Kvædevej - hvor udsigten over vandet kun bliver endnu mere betagende.

Ejendommen ligger højt - udsigten er betagende - hvor solens stråler reflekteres i det blå vand og kaster lyset smukt op over området - mens man står i stuen og nyder - ikke bare vandet - men også både Farøbroen & Storstrømsbroen.

Om sommeren er der privat badebro og et lille bådelaug.

Ejendommen i sig selv er rigtig hyggelig - her er stemning og man føler sig i den grad hjemme, allerede når man parkerer bilen.

Bakkebølle var indtil 1774 ejet af Vordingborg Rytterdistrikt. Siden kom det under godset Liliendal ved Mern. I landsbyen er rejst en sten til minde om Bakkebølles frikøb fra Liliendal i 1795, hvor de 16 bøndergårde overgik til selveje. Tidligere var der i Bakkebølle et trinbræt på Kalvehavebanen.

De nærmeste golfbaner er Møn Golfklub i Stege (ca. 21 km), Falster Golf Klub ved Eskilstrup (ca. 26 km), Sydsjællands Golfklub ved Næstved samt Næstved Ny Golfklub (begge ca. 41 km).

Grundejerforeningen råder over grønne fællesarealer og der er flere steder nedgang og-/eller adgang bademuligheder i Storstrømmen & der er gode fiskemuligheder langs hele kysten.

Fra den delsvist overdækkede store og hævede træterrasse er der dels indgang til selve boligen - men også flere udgange til terrassen fra stuen og soveværelset - hvor udsigten kun bliver endnu mere forstærket og sat i perspektiv.

Entre`en fungerer også som fordelingsgang - her 2 værelser og gæstetoilet med klinkegulv.

Stuen er enorm og i 2 etaper med udgang til terrasse.

Her er også trin ned til det hvide klinkebelagte køkken fra ca. 2009 og for enden af køkkenet er det et særskilt lille rum, hvor vaskemaskinen står og samtidig også installeret brusekabine.

Soveværelset er stort - her er udgang til terrasse - adgang til walk-in-closet og videre adgang til stort lyst badeværelse med opvarmet klinkegulv og badekar.

Vi syntes man særligt skal bemærke, at der fra rigtig mange af rummene i boligen er fin udsigt til vandet og Farø-broen - der knejser smukt i det fjerne.

Som en ekstra bonus er der en fin, tør og højloftet 30 kvadratmeter stor kælder, hvor adgangen hertil foregår udefra.

Her er også en carport som er sammenbygget med 2 gode udhuse.

Køber bedes særligt bemærke, at de 2 sammenbyggede udhuse IKKE er godkendte og på B.B.R.-ejermeddelsen. Boet har søgt byggetilladelse, men sagsbehandlingstiden er meget lang, så derfor er boet indstillet på og nedrive disse 2 udhuse, med mindre køber ønsker og overtage disse, som det er og forefindes.





Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk