Indflytningsklar byejendom i 2 plan med nyt stort køkken fra 2019 | Henrik Ejby

Indflytningsklar byejendom i 2 plan med nyt stort køkken fra 2019

nedsat med kr. 50.000

Som en af indfaldsvejene til Sakskøbing løber Guldborgvej.

Ejendommen ligger kun ca. 100 meter fra Sakskøbings bedste børnehave, under 1.000 meter til selve centrum og samtidig sådan, at motorvejen mod både Rødby og København, kan nåes på under 5 minutter.

Ejendommen fremstår fuldstændig indflytningsklar, idet sælger har fået foretaget rigtig mange istandsættelser med både køkken, afhøvlning af de flotte gamle bræddegulv, alt er nymalet o.s.v. - lige til og flytte ind i.

Facaderne fremstår i røde sten, taget er med eternit, ligesom der bag ejendommen er et 27 kvadratmeter stort muret udhus og hvor der mellem selve boligen og udhuset, er en rigtig hyggelig flisebelagt gårdhave.

Her er også flisebelagt indkørsel, yderligere en fliseterrasse samt masser af plæne, til og boltre sig på.

Sakskøbing er en købstad og stationsby på det nordøstlige Lolland med ca. 4.629 indbyggere, beliggende i Guldborgsund Kommune under Region Sjælland. Byen befinder sig på begge sider af en smal fjordpassage i Sakskøbing Fjord, der mod nordvest munder ud i Smålandsfarvandet og mod sydøst løber sammen med Sakskøbing Å og har alt, hvad man med rette må kunne forvente sig, at en handelsby på landet, ligesom Knuthenborg Safaripark kun ligger et kvarters kørsel herfra.

Som et godt eksempel på, hvad byen også kan er Hotel Saxkjøbing - et hotel og restaurant, hvor bygningen er fra omkring 1800 og blev fredet i 1964. Hotel Saxkjøbing har siden 2006 været ejet og drevet af kokken og iværksætteren Claus Meyer. Restauranten lægger særlig vægt på lokale råvarer og husmandskost.

Indvendig fremstår ejendommen overalt i lyse og venlige farver og giver en helt særligt stemning.

Her er 2 sammenhængende stuer - hvor den ene er med karnap.

Her stort spisekøkken med alt i hvidevarer, nedgang til godt viktualierum samt lille baggang, ud til den lukkede gårdhave.

Endvidere gæstetoilet samt entre med åben trappe til 1.salen.

1.salen er også god og rummelig, med 2 store værelser samt flisebadeværelse med brus.

Ejendommen står tom og er lige klar til overtagelse, lige når det passer jer.

 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk