Fantastisk villa - 359 etage-kvm - Orehoved Nordfalster.

Fantastisk gulstensvilla - 359 etage - kvm beboelse samt muret garage - beliggende i 2851 kvm. stor smuk parklignende have i udkanten af Orehoved by, grænsende op til og med udsigt over de åbne marker.
Med indkøbsmulighed i byen, skolebus til Nr. Alslev skole og kun en god times kørsel til København.
Vordingborg, Nr. Alslev og Nykøbing F. kan nås indenfor 15-20 minutters kørsel.

Har du brug for rigtig megen plads, er her mulighed for at gøre et rigtig godt køb.

Villaen er oprindelig opført i 1973, men er løbende blevet til- og ombygget og moderniseret og fremtræder i en rigtig fin stand.
Garagen er under renovering og vil blive færdiggjort af sælger.
Køber kan også vælge selv at foretage denne renovering og få godtgørelse i prisen herfor.

Med hensyn til indretning m.m. henvises til plantegning og de mange smukke fotos.

Her dog lidt supplement /beskrivelse:

Hyggelig entre/hall med åben trappe til villaens 1.sal.
Bryggers med ejendommens jordvarmeanlæg, vaskemaskine og tørretumbler.
Sælger oplyser, at der er gulvvarme i stueetagen, dog ikke i tv-stuen, der er opsat el-radiator.
Lækkert toilet/badeværelse med skabe, bruseniche og væghængt toilet.
Hyggelig TV-stue med dobbelt glasdør til den meget store lyse opholdsstue.
Fra opholdsstue adgang, via dobbelt glasdør, til spisestuen hvorfra der er udgang til terrasse og have.
Kæmpe stort og spændende spisekøkken/alrum med plads til det store plankebord, et væld af skabe og afsætningsplads.
Midt i køkkenet stor elegant kogeø og her er alt i hvidevarer.
Fra køkkenafsnit udgang til villaens garage.

Via den smukke åbne trappe er der adgang til loftetagen med en meget stor repos, der af ejer bl.a. anvendes som en form for motionsrum.
Stort soveværelse med udgang til lille svalegang mod øst samt adgang til stort dejligt walk-in closet.
Lækkert badeværelse med spabad, bruseniche, vask og skabe samt væghængt toilet.
2 meget store værelser med adgang til stor vestvendt svalegang/terrasse.

Ordet stort er anvendt mange gange - men der er her også tale om STORE rum - fordelt på 359 etage-kvm. beboelse.

Det er stort, spændende, lækkert og velholdt.

Skal ses og opleves!