Markant villa i med rigtig god plads og sydvendt ugenert have | Henrik Ejby

Markant villa i med rigtig god plads og sydvendt ugenert have

Området i den østlige del af Vordingborg går for og være noget særligt.

Villaen her har været i familiens eje i over 50 år og alt er i den grad passet og plejet og med en helt særlig stemning når man træder indenfor.

Ejendommen har rigtig mange kvadratmeter - i grundfladen er der 170 - hvor de 46 kvadratmeter er dobbelt garage - som vender ud mod Hammerichsvej og selve villaen i forlængelse af og dertil 124 kvm. stor underetage.

Der er bred flisebelagt indkørsel, flisegang der fører til hoveddøren og en stor lukket sydvendt have, med overdækket fliseterrasse, drivhus, masser af plæne, frugttræer og en hæk der afgrænser haven på en smuk måde.

Vejene i området hænger sammen, den primære trafik i området er beboerne, der er stibindelser til børnenes gøremål - skoven ligger lige om hjørnet ud mod kysten og selve byens handelsstrøg kan nåes på kun ca. 5-7 minutter til fods.

Byens varemærke er Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter med ca. 100.000 besøgende pr. år. Vordingborg har derudover mange muligheder for kulturoplevelser og foreningslivet lever i bedste velgående. Der er timedrift, hvis du skal med toget mod København.
Byen og området står overfor en stor omvæltning - der kommer ny Storstrømsbro - Fehmern-forbindelsen gør afstandene kortere og nye erhversgrunde er under udstykning langs Sydmotorvejen.

Vordingborg har - udover gode dagtilbud og skole til børnefamilien - gymnasium, HF, handelsskole, Seminarium (såvel lærer som pædagog) samt kaserne (der bliver det nye hovedkvarter for Hjemmeværnskomandoen). Byen har tre havne, heraf to lystbådehavne og en industrihavn. Langs kysten ved Storstrømmen ligger den populære Ore Strand. Hvert år i juli afholdes byfesten Vordingborg Festuge og den prisvindende Prins Jørgens Garde er tilknyttet byen. I ulige år i august afholdes den internationale teaterfestival Waves, arrangeret af byens egnsteater Cantabile 2.
En særlig vej, Morten Olsens Allé, ved byens stadion, er opkaldt efter bysbarnet, fodboldlandsholdstræner og tidligere landsholdspiller Morten Olsen, som er opvokset i byen. Han er en af de få i Danmark, der i levende live har fået opkaldt en vej efter sig.

Entre`en åben og rummelig og hænger sammen med fordelingsgang - hvorfra der også er nedgang til den højloftede underetage.

Her 4 gode værelser, flisebadeværelse med bruseniche og gulvvarme, stor vinkelstue med væghængt brændeovn og udgang til haven samt spisekøkken fra ca. år 2000 med udgang til den overdækkede terrasse og haven.

I underetagen er fordelingsgang, stor rummelig gildesal, gennemgangsrum, fyrrum - hvor fjernvarmen er installeret, viktualierum, brusebadeværelse, grovkøkken samt forkælder - med opgang til forhaven.


 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk