Man fristes til og sige - i skovens dybe stille ro - når man er i ejendommen | Henrik Ejby

Man fristes til og sige - i skovens dybe stille ro - når man er i ejendommen

I et af Nyråds mange hyggelige kvarterer ligger Kærmindevej.

Kærmindevej kører parallelt med Nyråd Hovedhovedgade - så alt er lige om hjørnet og såvel Vordingborg By og tilkørslen til Sydmotorvejen nås indenfor 5 minutter.

En del af selve forhaven er flisebelagt - så der er plads til flere køretøjer og den øvrige del af haven, er med en god solid hæk, der skaber masser af privatliv og der er småt med naboer - klods op af ejendommen.

Den øvrige del af grunden er udlagt med plæne, en vestvendt fliseterrasse og masser af høje gamle træer, der sagte kaster sine skygger ind over haven.

Her er også en god carport og den tidligere garage, bliver dels brugs som baggang og med yderligere et godt rum, hvor der plads til haveredskaberne, cykler o.s.v.

I den anden ende af stien er skole, sportshal og fodboldbaner - så der er stort set ingen trafik.

Få minutter herfra ligger Sydmotorvejen, - vi er ca. halvvejs imellem København og Rødby, og i Vordingborg by ligger togstationen med time drift til og fra København. Bussen med hyppig drift i mellem Stege og Vordingborg har stoppested adskillige andre steder i Nyråd.

Nyråd ligger med sit landsbyagtige præg små 3 km. fra Vordingborg, men byder på det meste af, hvad man har brug for i hverdagen. Der er bager, DagliBrugs, skole med klassetrin op til 6 kl., sportshal, boldbaner, og ikke mindst den skønne natur med vandet i form af Storstrømmen og Hulemosesøen, - et pragtfuldt sted for lystfiskeren.

For enden af indkørslen ligger ejendommen - der er 2 indgange - dels en hoveddør - men den oplagte indgang er via den tidligere garage, hvor der er plads til fodtøjet.

Ind træder man i det store åbne spisekøkken med opvarmet klinkegulv og en separat spiseafdeling, hvor man føler skoven kommer helt tæt på og hvor der samtidig også er udgang til haven.

Her er også et mindre vaskerum, med plads og installation for både vaskemaskine og tørretumbler.

I forbindelse med køkkenet ligger den store spisestue - som også har udgang til vestvendt fliseterrasse og haven samt åben trappe til 1.salen.

Her er 2 gode værelser, entre med garderobeplads og et lyst flisebadeværelse med muret bruseniche.

1.salen rummer en stor dagligstue - med dør ud til taget over spiseafdelingen, der ifølge sælger er dimensioneret til og bære, at man bygger en terrasse, som vil skabe en helt særligt udsigt over området.

Der er yderligere et godt værelse samt stort soveværelse med walk-in-closet.



Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk