Lyset reflekteres i fjordens klare overflade og strømmer ind i lejligheden | Henrik Ejby

Lyset reflekteres i fjordens klare overflade og strømmer ind i lejligheden

Klosternakken er en ældre gade i Præstø. Den ligger på den vestlige side af det gamle Præstø Torv og går fra torvet mod Frederiksminde, hvor den slutter blindt ved anlægget mod Præstø Fjord. Gaden har en række gamle huse på den nordlige side, hvoraf de fleste ligger direkte ud til vejen, med lange grunde ned mod fjorden, havnen og badestranden. På den modsatte side ligger den ældste af Præstøs skoler - Klosternakkeskolen - som i dag drives som privatskole.

For enden af Klosternakken ligger det fredede Frederiksminde anlæg - hævet 4-5 meter over vandoverfladen. Fra stedet kan man se ud over Præstø Fjord både mod nord, øst og syd. Lige ved anlægget ligger det gamle Hotel Frederiksminde, der er restaureret i 2006/2007 - nu er et af landsdelens bedste spisesteder og drives samtidig som traditionel hotelvirksomhed.

Badestranden ligger for enden af haven - lystbådehavnen med leben og miljø - en smule til venstre & Præstø`s hovedstrøg med de toppede brosten kan ses fra lejligheden.

Navnet Klosternakken stammer fra den relativt korte periode fra ca. 1470 til reformationen i 1536, hvor der lå et kloster, tilhørende Antonitterordenen, herude. Klostret blev opført imtilknytning til den gamle bykirke, der også i løbet af 1400-tallet blev ombygget til sin nuværende skikkelse. Sidekapellerne er dog først tilføjet i begyndelsen af 1500-tallet. Den ældste kirke, hvoraf der kun er ganske få spor tilbage, antages at være opført omkring 1250, samtidig med byens opståen. Anlægget ved Frederiksminde stammer fra forrige (1700-tallet) århundrede og er navngivet efter Frederik VII, grundlovens giver. Den eksisterende hotelbygning er dog først fra århundredeskiftet.

Den kendte danske arkitekt Carl William Frederik Lendorf har gennem tiden sat sit præg under historicismen mange steder i Danmark - herunder også Præstø`s Dommerbolig fra 1894. Ejendommen er nu opdelt i 3 ejerlejligheder og det er lejligheden helt oppe på toppen, man nu kan erhverve.

Man bydes velkommen i entreen og tager den smukke gamle trappe til 2.salen. Når døren åbnes op til lejligheden er det første der møder en det utrolig smukke syn - af solens stråler der fejer ind i stuen fra de mange vinduer og kvisten - som alt vender ud mod vandet og med skygger fra Vor Frue Kirke.

Stuen er åben - der er brændeovn og karnappen giver lejligheden kant. Køkkenet er også åbent og hænger uvilkårligt smukt sammen med stuen og får ligesom det hele til at gå ud i et.

Her er også fordelingsgang med adgang til bagtrappen. Brusebadeværelse og til sidst et stort soveværelse.

Lejligheden har udsigt over fjorden - der er højt til loftet - de flotte gamle fodpaneler giver atmosfære & Vor Frue Kirke`s smukke ydre knejser mod syd.

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk