SKØN 3 LÆNGET LANDEJENDOM MED CA. 2 HEKTAR GRUND, OPLAGT HESTEEJENDOM

På strækningen mellem Ørslev og Mern ligger denne skønne landejendom smukt placeret med naturen i baghaven. Ejendommen omkranses af et højt nøddehegn.

Oprindeligt har der hørt meget landbrugsjord til ejendommen - men dette er solgt fra - så der nu er lige under 2 hektar - som dels prydes af selve haven - hvor de mange gamle almindelige træer og frugttræer kaster sine skygger over ejendommen - eget orangeri/drivhus i gårdhavemiljøet mellem bygningerne (hvor de gamle marksten sagte kan anes under græsset og med lidt arbejde kan fåes frem igen) og det større areal - hvor man eventuelt kunne anlægge en fold med plads til heste.

De fleste steder på grunden grænser de åbne marker op til denne, og udsigten over de åbne vider kan nydes i fulde drag, og der kommer ofte dyr på besøg fra markerne og den nærliggende skov.

Ejendommen består af 3 bygninger - som alle er forbundet med hinanden. Stuehuset - det charmerende portareal der dels leder dig ud til gårdhaven og orangeriet men også samtidig giver adgang til den store gildesal, hvor der kan holdes fester, når venner fra nær og fjern besøger jer. Derudover er der flere disponible rum i varierende størrelser. Der er mulighed for, at indrette hestebokse med godkendt loftshøjde, samt værksted m.v. Perfekt til gør-det-selv-projekter og opbevaring af planter og frugter.

Det lille orangeri er bygget i 2015 og med sine 8 kvadratmeter - levner det plads til lidt af hvert. Der er den skønneste udsigt - så vil du sidde og nyde planternes duft og udsigten er der også mulighed for dette.

Ejendommen ligger tæt på tilkørslen til motorvejen som nåes inden for ca. 10 minutter og om man skal til København eller Rødby, er der ca. 1 times kørsel.

Skole, børnehave og gode dagligvareforretninger, der har åbent alle ugens dage til kl. 22.00, ligger kun 5 minutter fra ejendommen.

Det første syn der møder dig når du ankommer til ejendommen, er det idylliske flisebelagte portrum - hvor gårdhaven falder ind gennem vinduerne.

Det er også her man bl.a. kan komme ind i stuehuset og via døren her - ind til grovkøkkenet.
Køkkenet er et lyst landligt køkken med de gamle staldvinduer ud mod gårdspladsen, som ved ankomst i køkkenet giver en helt unik stemning i rummet. Der er adgang til terrassen fra køkkenet, hvor solen og udsigten kan nydes i fulde drag året rundt.

Her er også entre og gæstetoilet. Kombineret spisestue og dagligstue med en yderst elegant brændeovn - der nærmest virker mest som et møbel.

Endnu en stue støder op til og er delt i 2 rum - hvor det ene nu benyttes som kreativt værksted og har udgang til gårdhaven.

Badeværelset er ikke så stort - men her er kar og ellers hvad man forventer.

Soveværelset er stort og lyst med stige op til en hems og et rytterlys der giver mulighed for at kigge stjerne på nattehimlen - når man ligger i sengen.

Yderligere 2 værelser - det ene har også en hems - tv-stue med udgang til terrasse og trappe til 1.salen - hvor der også er indrettet et værelse.

Ejendommen er på næsten alle sider omkranset af høje gamle træer.
Det er en ejendom med uanede muligheder, hvad enten man er den kræsne pladskrævende familie, eller man går med tanker om bofællesskab