Når udsigt, bolig og beliggenhed spiller rigtig sammen | Henrik Ejby

Når udsigt, bolig og beliggenhed spiller rigtig sammen

NY PRIS nedsat kr. 500.000

Når solen står op - spejles strålerne i vandet og giver en helt særlig solopgang.

Grunden på over 1.285 kvadratmeter er med plæne, orienteret stik øst og går direkte ned til vandet.

Udsigten over vandet er lige så lang som øjet rækker med Farø-broerne der toner frem i det fjerne.

Boligen er placeret bagerst på den bagerste del af grunden - der er stort flisebelagt kombineret parkeringsareal/terrasse, med tilkørsel til den dobbelte garage med 2 automatiske porte.

Grunden er delt i 2 stykker af selve Masnedøvej, hvor den bagerste del (her hvor selve villaen ligger) - har frontfacaden orienteret stik syd og med en uhindret udsigt over vandet og facaden mod vest er direkte ud til den store lukkede have, med terrasse, plæne og god høj beplantning.

Den foreste del af grunden, er med plæne og går helt ned til vandkanten, hvor det maritime liv kan nydes i fulde drag.

Masnedø er en lille ø - ca. halvdelen af ejendommene på øen er helårsboliger og den anden halvdel fritidshuse - forbundet til fastlandet med Masnedsund-broen, og selve Vordingborg by ligger umiddelbart ovre på den anden side.

Marinaen ligger ikke langt herfra og mulighederne for indkøb i Netto & Lidl er lige ovre på den anden side af broen.

Vordingborg har et ude mærket handelsstrøg - der er timedrift til København - uddannelsesinstitutioner, ligesom egnen står over for en større udvikling, grundet den nye Fehmern-forbindelse.

De hvidmalede facader spiller utrolig flot sammen med de sorte tagsten og giver virkelig ejendommen noget kant.

Der er flere døre i facaden ud mod vandet - der kan åbnes helt op - så solen og duften af saltvand rigtig kan komme tæt på og give den helt særlige stemning.

De fleste steder i stueetagen er der klinkegulve og vi starter i entre`en med garderobe.

Hjertet i stueetagen er det store kombinerede køkken/alrum - med hvide køkken elementer, alt i hvidevarer, flere udgange til øst terrasse, udgang til den store vest vendte træterrasse og fra rummet endvidere trappe til 1.salen.

Her er stort soveværelse - orienteret med maksimal udsigt over vandet, 2 store sammenhængende værelser - med udgang til træterrassen, hvidt flisebadeværelse med bruseniche samt mellemgang med installation for vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til den store dobbelte garage, så man altid kan komme tørskoet ind.

1.salen er indrettet som en stor stue - med kvist og en særdeles smuk udsigt over vandet og broerne - ligesom her også er udgang til meget stor tagterrasse, hvor udsigt over vandet bliver endnu bedre end inde i stuen.

Kan også erhverves som flexbolig - så alle muligheder for er åbne.

 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk