Rummelig og velholdt villa i Kalvehave, få minutters gang fra Lystbådehavnen.

Få minutters gang fra den dejlige lystbådehavn i Kalvehave og nær indkøbsmuligheder.

Hyggelig gl. have med spændende gårdhavemiljø samt dejligt fritliggende værksted/hobbyrum og med godt p-område lige foran huset.

Fra området gode busforbindelser til Stege og Vordingborg.

Få km. fra tilkørsel til Sydmotorvejen og kun en god times kørsel til København.

Villaen er opført i gulmalet mur og tækket med sort eternit/skifer.

Med hensyn til indretning henvises til vedhæftede indretningsrids.

Her lidt supplement til ejendommens indretning og interiøre:

Entre med adgang til køkken/all-rum og stue.
Køkken/all-rum er virkelig rummeligt og med mange skabe og god afsætningsplads. Fra køkken udgang til den dejlige gårdhave med lille havebassin.
Den store stue er udstyret med brændeovn og fra stuen er der udgang til stor lys udestue med termotag- og vinduer - et virkelig godt aktiv, - herfra også udgang til haven.
Flisebadeværelse med gulvvarme og muret bruseniche.
Lille vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.
Fordelingsgang med udgang til haven.
Stort soveværelse med skabsvæg.
1 værelse samt fyrrum med oliefyr.

Et godt tilbud der skal ses.