Plads til det gode liv. Ude på landet og med 25 min. til rådhusplads samt lufthavn | Henrik Ejby

Plads til det gode liv. Ude på landet og med 25 min. til rådhusplads samt lufthavn

Drømmer du om at vågne op badet i solskin og med den smukkeste udsigt.

Plads, stilhed og skøn natur er hvad man, udover en topmoderne bolig på 603 m2 fordelt på flere plan, tilbydes her på denne eventyrligt dejlige ejendom med egne marker, unikt dyreliv, dejlig have og udendørsarealer lige udenfor døren.

Stedet ligger godt placeret i det smukke Smørum med kun 25 minutters kørsel til Rådhuspladsen og lufthavnen.

Denne nyligt totalrenoverede liebhaverejendom præsenterer sig her i al sin pragt med sans for alle detaljer både ude som inde.

Denne drøm af en bolig kombinerer på smukkeste vis muligheder og faciliteter der kan tilfredsstille ethvert behov for en bolig.

Du kan ligeledes kombinere bolig og erhverv. Her er også mulighed for at flere familier/generationer samles under samme tag, her kunne blive et fantastisk bedn breakfast, kun fantasien sætter grænser

Ejendommen er oprindeligt et mindre landbrug bestående af et hovedhus og en staldbygning. Ejendommen har været i familiens ejerskab i flere generationer og er igennem de sidste 8 år er blevet gennemgribende moderniseret med respekt for ejendommens historie og dansk design.

Den eksklusive beliggenhed er tænkt ind i hele husets ombygning og planløsning således, at naturen og lyset kan nydes i overalt i huset og fra alle udendørsarealerne.

Fra denne skønne ejendom kan du bruge meget tid på at kigge på alt det grønne, den smukke natur og nyde den afstressende stilhed.

Den over 11 hektar store grund er for hovedpartens vedkommende udlagt til folde hvor der pt. Er dyrehold med køer og med geder.

På grunden er der plads, luft og frihed til at dyrke sine hobbyer, om det så er heste, fitness, dyrehold mv. Mulighederne er mange på den kolossale grund. Er du mere til fredelige og idylliske spadsereture, er der også god mulighed for det, grunden byder dertil også på en smuk sø samt et jordlod med mulighed for jagt. Så snart du drejer op ad indkørslen bliver du budt velkommen af naturen.

Den omkranser og gennemsyrer hele ejendommen på smukkeste vis og udsigten ud over marker kan nydes fra ejendommens mange skønne rum. Ejendommen er i en klasse for sig selv. Her får du masser af plads at råde over, med store rum, rene smukke linjer og et dejligt naturligt lysindfald.

Ejendommen består af et stort og smukt hovedhus, 2 garager med tilhørende værksted. Det samlede areal på garagerne udgør 300 kvm. Den ene er bygget i 2011 med tilhørende carport og den anden garage, med mekanisk rulleport, er fra 2018.

Udendørsarealet er på den ene side ved garage og værksted asfalteret. Dertil er der anlagt skønne terrasser og have med græs og pryd så både naturen og årstidens skiften kan nydes i fulde drag.

Indretningen er præget af store rum i både stueetage og på første sal. I stueetagen får man et stort åbent køkkenalrum med stue og adgange ud til alle terrasserne der omkranser ejendommen. Det er sådan et rum, hvor en familie med børn helt naturligt er sammen.

Om sommeren når varmen banker på kan rummet udvides til den store terrasse, så snart solen skinner. Der er mulighed for at opholde sig i nærheden af hinanden, mens nogen laver mad og andre lektier. En tidligere staldlænge er integreret i huset.

Når du træder ind ad hovedøren til denne prægtige liebhaver ejendom bliver du budt velkommen af en stor smuk entre, og du fornemmer straks boligens lyse og indbydende atmosfære, der ligeledes gennemsyrer hele ejendommen. Du mærker straks den energi der er i ejendommen. Du mærker en ro der både gives af den natur der omkranser ejendommen men bliver også budt inde for i en helt særlig ejendom hvor renoveringen er sket med ejendommens historie i fokus.

Entreen fungerer ydermere som en mindre fordelingsgang der byder på et flot og lyst badeværelse samt tre store værelser i stue plan.

Her er ligeledes adgang til førstesalen og nedgang til viktualiekælder.

På førstesalen er der en møblerbar repos samt 2 store flotte værelser samt bad og toilet. Der er dermed en optimal børne- teenageafdeling i den ene ende af denne skønne ejendom.

Fra alle værelser i stueplan er der direkte udgang til udendørsarealet.

Fra entreen træder du igennem den dobbelte smukke glasdør og træder ind i det skønneste område som pt. anvendes som loungeområde. Her er installeret et unikt møblement hvor her er mulighed for at lave en kop kaffe, the mv. sætte sig ned og nyde nuet.

Fra loungeområdet er der et trin ned til det rum der binder hele ejendommen sammen nemlig det store køkken all rum.

Her er store vinduespartier på begge sider der giver det smukkeste lysindfald i hele rummet. Her er adgang til udendørsarealet fra begge sider.

Ved køkkenet er der 2 separate døre der kan åbnes og naturen lukkes ind samt en dobbelt dør på modsatte side. Køkkenet er stort og meget lækkert indrettet i mat sort interiører og en stor ø med mask og en smuk bordplade i valnød der rammer køkkenet ind. I køkkenet er der amerikaner køleskab af mærket Liebherr samt et ekstra køleskab fra Siemens. Begge i rustfri stål.

Fra køkkenet er der adgang til et stort, lyst og lækkert bryggers. Bryggerset er stort og rummeligt med hvide højglans elementer.

Bryggerset fungerer som den primære indgang hvor overtøj og sko bliver placeret. Fra bryggerset er der fri adgang ud til udendørsarealet.

I køkkenet forbinder det store plankebord hele rummet og giver det kant.

Fra det store køkken område træder du ind i stuen. Denne er på smukkeste vis opdelt i flere små rum der er med til at give ejendommen sjæl og give dig mulighed for ro. Der er fra stuen dobbeltdøre ud mod både udendørsarealet og haven. Et dejligt område at sidde og læse og slappe af i samt et område der anvendes som TV stue.

Stuen er den oprindelige grisestald. I hele stueetagen er der gennemgående klinker, dog opdelt i forhold til hvilket rum du befinder dig i.

Dertil er der gulvvarme.

Fra stuen er der trappe op til 1. sal der byder på det smukkeste master bedroom med walk in closet og smukt badeværelse med brus og badekar på løvefødder. Naturen kan nydes i fulde drag via den dobbeltdør der lukker naturen og det naturlige lys inde for.

Fra stuen er der dertil ligeledes adgang til yderligere værelser. Pt. Fungerer dette område som et semi erhverv da der bliver drevet virksomhed fra ejendommen. Erhvervsdelen i stueplan byder på et stort værelse med udgang til udendørsarealet, et smukt og lyst badeværelse samt et køkken i rustfrit stål med plads til spiseplads.

Fra køkkenet træder du ud i den gamle lade der nu er omdannet til fitnessrum, her er højt til loftet og mulighederne er mange i dette fantastiske rum. Her er adgang til 1. salen hvor der er 2 kontorer samt et større rum der pt. anvendes til arkiv.

Erhvervsdelen tæller ikke med i den oplyste kvm. og dermed heller ikke med i energimærkningen.

Der er i ejendommen selvstændigt teknik og vaskerum. Der er mulighed for tilkøb byggegrunden på nabogrunden samt den enstra matrikel der ligger i yderlligere forlænge af denne ejendom.






 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk