Hyggeligt og velholdt landhus 5 km fra Vordingborg. | Henrik Ejby

Hyggeligt og velholdt landhus 5 km fra Vordingborg.

I landlige og rolige omgivelser, kun 6 km fra Vordingborg centrum, hyggeligt og meget velholdt landhus i 2 plan, - 127 etage.kvm, - beliggende på 2495 kvm. stor dejlig grund.

Foruden beboelsen forefindes dejligt muret udhus med fyrrum med pille- og oliefyr samt 1200 l. olietank.

Beboelsen er for ca. 10 år siden blevet renoveret med helt ny tagetage med sorte tagsten, isolering, vægge trægulve og lofter til kip med synlige hanebånd.

Grunden er indhegnet med levende- og fast hegn, udlagt med ralstensbelagt gårdsplads og stor træterrasse, plæne og pryd.

En rigtig dejlig ejendom lige til at flytte ind i..

Med hensyn til ejendommens indretning henvises til vedhæftede indretningsrids samt de mange smukke fotos.

Her dog lidt supplement til til indretning og interiør.

Hvidmalet/kalket og med sprodsede vinduer og døre med termo..
Tag i sorte cementtagsten.
Stueetagen er med trægulv i stue, køkken og værelse. Klinker i entre og bad.
Træ/bjælkelofter.

Indrettet med:
Lille entre med opvarmet klinkegulv, - herfra er der adgang til husets badeværelse.

Badeværelse ligeledes med opvarmet klinkegulv, muret bruseniche samt vask og skabe.

Dejligt køkken med hvide køkkenelementer, keramisk komfur, emhætte, køleskab og hvidevarer.

Hyggelig vinkelstue med væg hængt brændeovn og stue i åben forbindelse til køkkenet.

1 værelse med skabsvæg.

Fra stue åben trappe til ejendommens tagetage som p.t er eet stort rum - kan for små midler opdeles.

F.eks. til 1 værelse, repos og stort soveværelse med udgang til balkon.

Godt udhus med fyrrum og lille værksted.


Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk