Smuk købmandsgård med havudsigt i Nysted | Henrik Ejby

Smuk købmandsgård med havudsigt i Nysted

Er du på udkig efter en bolig, som er noget helt særligt ? - Så finder du netop det i Nysteds Skibsbrostræde 5.

Her i den bevaringsværdige bydel ligger der et fantastisk bindingsværkshus, der tidligere har været en flot købmandsgård.

Siden har bygningen fungeret som lagerhal, inden den i 1998 undergik en større renovering, der resulterede i en gennemført lækker bolig med to badeværelser, køkken, fem soveværelser og en charmerende stue.

Den vellykkede ombygning har formået at bevare fine detaljer som det rustikke træværk, og som prikken over iet har boligen havudsigt.

Faktisk ligger boligen blot hundrede meter fra vandet, så hvis du har en båd, kan du se den fra huset. Her får du en af bydelens største familieejendomme, som rummer et væld af muligheder.

Udefra ser du et smukt bindingsværkshus med sorte bjælker og en varm, gul facade. Dobbeltdørene åbnes til en flot entré med
trægulv, hvorfra du har adgang til et fint renoveret badeværelse samt et værelse.

Lige fremme finder du stuen med trægulv og en stemningsskabende brændeovn, som naturligt inddeler rummet i spise- og dagligstue.
Fra stuen er der adgang til endnu et værelse samt køkkenet. Her får du og familien masser af plads til at gøre madlavningen til et
hyggeprojekt, og i weekenden kan I invitere vennerne over og dele en flaske rødvin, mens der snittes og brases.

Bryggerset har klinkegulv og vaskefaciliteter, og i denne del af boligen finder du yderligere et badeværelse. Førstesalen rummer tre
værelser og godt med skabe. Med til boligen hører en garage samt et anneks og en kælder til opbevaring.

Udenfor venter en yndig have med frugttræer og en stor, sydvendt terrasse. Her kan du nyde freden og roen samt en enestående
udsigt til havet og slottet. Du får ligeledes en malerisk beliggenhed med udsigt til vandkanten, som blot er hundrede meter væk.

En halv kilometer fra adressen er der skov, og så har du byen inden for gåafstand med pasningstilbud, skole, bibliotek og butiksliv. På
20 minutter kan du køre til Nykøbing og Sakskøbing, mens det tager knap en halv time til Maribo.

Ring for en fremvisning.


 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk