Her står tiden stille...

I et vidunderligt og eftertragtet sommerhusområde i det smukke Sydsjælland, kan du nu erhverve dette skønne og hyggelige fritidshus.

Stilhed, duft og et fuldkommen unikt lys på alle årstider, finder du her.

Sommerhusområdet ligge ca. 2 kilometer fra Vordingborg centrum, Gåsetårnet og Borgruinen, som er et besøg værd.

Huset ligger i en gammel lukket have med tæt beplantning, hvor du kan være helt privat.

Vandet og Ore Strand ligger kun 100 meter fra huset.

Ore Strand er med Blåt Flag, badebro og den smukkeste udsigt over Storstrømmen, som er et 10 kilometer langt farvand.

Her er ægte sommerhusfølelse, idet hyggelige lyse sommerhus.

Det er holdt helt i hvidt og med lyse trægulve.

Der er en stor stue med brændeovn og en dejlig lys spiseplads.

Der er udgang fra stuen til 2 terrasser, hvoraf den ene er overdækket.

Køkkenet er åbent i forbindelse med spiseplads.

Det er et funktionelt og velindrettet køkken med komfur, emhætte, køle/fryseskab og samtidig med plads til opvaskemaskine.

Entre`en er med garderobe.

Et pænt stort soveværelse med indbyggede skabe og endnu et værelse - hvor der er plads til 2 senge eller køjesenge.

Badeværelset er med brus og mulighed for vaskemaskine.

Huset er et træhus - taget er med pap, der er 65 velindrettede kvadratmeter og alt bygget i 1973.