Pragtfuld bolig i landlige omgivelser med stor grund - NEDSAT PRIS | Henrik Ejby

Pragtfuld bolig i landlige omgivelser med stor grund - NEDSAT PRIS

Nedsat pris

I landlige omgivelser få km. fra Vordingborg by og Stationsbyen Lundby - i udkanten af den lille landsby Snertinge på Sydsjælland.

Dejlig vinkelbygget gulmalet ejendom med stråtag, hvor dele af tagetagen er udnyttet og med mulighed for udvidelse, hvis der måtte være behov herfor.

På Snertingevej 13 finder du ikke blot nostalgisk charme, synlige bjælker og stråtag. Her er plads til hele familien, inde og ude.

Som prikken over i`et bevæger du dig ned i parken, som den kaldes - det er ikke uden grund. Her vil du opleve gamle krogede frugttræer bane vejen mod den charmerende tjekkiske bjælkehytte.

Lav snobrød på bålpladsen, tril en bold eller udforsk parkens lille skov.
Mulighederne er mange, men en ting er helt sikkert - du bliver bragt tilbage til nuet.


Med hensyn til ejendommens indretning henvises til plantegning samt de mange smukke fotos.

Her dog lidt supplement til indretning, interiøre og omgivelser.


Via lille entre adgang til boligens hyggelige forstue med brændeovn og åben trappe til 1.salen.

Pæn stor vinkelstue med bjælke/træloft, parketgulv og brændeovn.

1 værelse/kontor ligeledes med træ/bjælkeloft og parketgulv.

Nydeligt badeværelse med gulvvarme, vask/skabsarrangement, bruseniche og toilet.

Dejligt stort bryggers med klinkegulv, god skabs- og bordplads med vask, oliefyr, vaskemaskine og tørretumbler.

Stort tidløst køkken med spise- og skabsplads, som kan rumme både store og små og krydret med en blændende udsigt over frodige marker som giver alle sanser frit spil.
Fra det lyse, rummelige landkøkken træder du ud på en stor flisebelagt terrasse, som indbyder til grill og hygge. En traktor høres måske i det fjerne og spækkens hakken gør kun oplevelsen endnu mere autentisk.

Fra køkkenet adgang til stort dejligt soveværelse, der er indrettet i en del af tidligere hobbyrum. Areal ikke med på boligareal i BBR, da der ikke er ansøgt herom.

Desuden dejligt hobbyrum/værksted og disponibelt rum med adgang til den uudnyttede del af loftsetagen.

1. salen er indrettet med stor repos/fordelingsgang med adgang til:

2 gode store værelser, det ene med adgang til walkin-closet. Fra begge værelser dejlig udsigt til de åbne marker.

Ejendommen fremtræder rigtig pæn og velholdt både ude og inde.

Til ejendommen hører desuden lille muret garage, diverse udhuse, drivhus samt den hyggelige tjekkiske bjælkehytte.
Bjælkehytten dog kun godkendt som udhus.

Ring til mægler og bestil en fremvisning.
 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk