Eksklusiv liebhaver ejendom Bolig/erhverv - centralt i Vordingborg. | Henrik Ejby

Eksklusiv liebhaver ejendom Bolig/erhverv - centralt i Vordingborg.

I første række med bedste placering og den smukkeste udsigt over Storstrømmen, ligger denne skønne pragtvilla, der gennem årene er blevet nænsomt renoveret.

708 etage-kvm i 4 plan - stueplan, 1 & 2 sal + kælder i Vordingborg.

Ejendommen er beliggende i den østlige del af byen og har skøn stor parklignende have, - lukket og fuld beplantet og byder på smuk udsigt over de åbne marker og vandet.

Gode parkeringsforhold, så der er plads til både ejer og evt. lejere og deres kunder.

Det er en stor ejendom med rigtig meget plads, med kælderetage, stueplan med udestue, 1. og 2.sal. samt 90 kvm. stor dobb.garage.

Særdeles velegnet som beboelse med liberalt erhverv.

Eksklusiv liebhaver ejendom centralt i Vordingborg - en sjælden udbudt ejendom.

Når du kører igennem porten bliver du budt velkommen til denne smukke ejendom med gode parkeringsforhold.

Fra den smukke hoveddør kommer du ind i en stor lys og lækker hall, hvor der er trappe til 1. og 2.sal.

Fra hall adgang til boligen i stueplan med 2 stuer med store vinduespartier, hvor udsigten til vandet kan nydes. Stuerne er opdelt med doblt. glasdør og i den ene en smuk gammel pejs, - begge stuer har trægulve.

Der er fra stuen adgang til den flotteste udestue, hvor man kan nyde udsigten til både vandet og den parklignende have mod syd, med terrasse og trappe ned til haven.

Dejlig spisestue med original svensk keramik pejs, som, kun adskilt af dør, ligger i forbindelse til køkkenet. Fra spisestuen kan udsigten over vandet ligeledes nydes gennem stuens doblt. døre, ud mod udestuen.

Meget funktionelt køkken med spiseplads, hvorfra der er adgang til både spisestue og opholdsstuen. Køkkenet har også en dejlig brændeovn. I forbindelse med køkkenet er der mindre spisekammer og lille entre ud til haven, og nedgang til kælder.

Master bedroom med udsigt til vandet og direkte adgang til walk in closet og videre til flot renoveret badeværelse med badekar, bruseniche og skabe.

Der er B&O indbygget i alle rum i stueetagen.

Delvis udnyttet kælderetage med to store rum, og stort kombineret bryggers med vaskesøjle samt værksted. Mindre gangareal, toilet og opgang til haven.

Der er trælofter i dele af den dejlige kælderetagen.

Generelt er der i hele ejendommen smukke gamle døre med messinggreb der samler og deler ejendommen på smukkeste vis.

1. sal - 202 kvm - er pt. udlejet til erhverv, hvor der er adgang til toilet/bad, storrums kontor med stort vinduesparti ud mod vandet, så udsigten kan nydes, fra hele 1.ste salen.

Derudover byder 1. salen på yderligere 3 gode separate kontoer samt personaleafsnit og arkivrum på trappeafsats..

2.sal . 80 kvm. - er pt. udlejet, som lejlighed og indeholder lille repos, dejligt lyst køkken, soveværelse med indbygget skabe. Stor lys stue med højt til loftet, trægulv, og gode lysåbninger, bl.a. et smukt rundt vindue,der sikre den gode udsigt til vandet.
Toilet/badeværelse med plads til vaskemaskine. Kan blive ledig for køber.

En pragtfuld ejendom der skal ses og opleves.
 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk