Når udsigten over vandet kan nydes fra næsten alle rum

Andelsboligerne i Storstrømsparken har flere afdelinger.

Denne - en gruppe på 10 - er Storstrømsparken II.

Andelsboligerne ligger i lukket område, med lukkede veje på Ore i den sydlige del af Vordingborg - direkte ud til vandet ved Ore badestrand.

Boligerne er bygget i 2 plan - opført i gule sten og tækket med røde cementtagsten.

Denne bolig ligger i midten af bebyggelsen og har desuden også et mindre redskabsrum (i gavlen) og med parkering - næsten ud for døren.

Ret tæt på bebyggelsen er der busstoppested - så umiddelbart behøver man ingen bil - Netto og Lidl ligger også tæt på - det samme gør bageren og pizzariet og ja - for enden af Marienbergvej ligger togstationen og Vordingborg bys hovedgade.

Sydhavnen har stadig plads til flere både og ligger kun 20 minutters gang væk.

Selve foreningen er sund - med en god økonomi og med beboere, der sætter stor pris på området.

Boligens stueetage er indrettet med klinkebelagt entre med garderobeplads og åben trappe til 1.salen.

Længere fremme kommer stuen - hvor man allerede fra entreen kan se det åbne hav.

Stuen er lys, åben og sydvendt - der er udgang til lille have med fliseterrasse og den smukkeste udsigt over vandet.

Køkkenet er også åbent og hænger naturligt sammen med stuen.

For enden af trappe til 1.salen er der repos/fordelingsgang, der er 3 gode værelser og et nydeligt badeværelse med gulvvarme (i el) - brus og spabad.

Med indgang udefra, er der også et teknik-/vaskerum, hvor der både er vaskemaskine og tørretumbler.

Boligen står tom og er klar til overtagelse.

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk