Uden naboer - langt nede ad markvejen og oceaner af plads

På lille vej Sværdborgvej - ude på landet - der går fra Sværdborg Friskole og til stationsby Lundby - ligger ejendommen.

Når man kører på vejen kan det godt være vanskeligt og finde ud af, hvor man skal dreje ned - men langs den store røde gård - findes en lille snoet markvej - hvor ejendommen ligger helt ude for enden.

Grunden er lukket helt til med høje gamle træer - som alt andet lige både skaber en masse stemning - men det kunne også godt trænge til at blive trimmet - så der kunne komme noget mere sol ned til bygningen og selve grunden.

Grundarealet er rimelig stort 2.849 kvm. - som mest af alt er plæne, høj randbeplatning (ud til de åbne marker på alle sider) og så naturligvis en masse gamle frugttræer.

Banestrækningen mellem Rødby & København ligger ikke langt fra ejendommen - den kan fra dele af grunden ses og høres.

Stationsbyen Lundby ligger lige om hjørnet og her ligger den store folkeskole - Svend Gønge Skolen samt sportshallen - tennisbaner - boldbaner o.s.v. Her er også enkelte butikker - togstation med tog til København og motorvejen til København og Rødby nåes inden for ca. 15 minutter.


Når man ankommer til ejendommen - ned af den lange indkørsel - er der ligesom en vendeplads og til højre for, ligger selve indkørslen.

Indkørslen har noget længde og her er masser af plads til flere biler.

I husets vinkel er der blevet plads til lidt gårdhavemiljø - hvor man samtidig kan sidde og betragte haven og derfra gå ind i ejendommen - via den lille klinkebelagte træskogang.

I forlængelse heraf, er der klinkebelagt køkken, som også er her, hvor oliefyret er installeret.

Her er hyggelig stue med brændeovn, stor klinkebelagt og møblerbar entre samt stort flisebadeværelse med muret bruseniche og nedsænket kar.

En stor smuk spisestue med udgang til haven og klinkebelagt fordelingsgang med trappe til 1.salen.

På 1.salen er stor åben repos, som også kunne fungere som kontor eller rummet, hvor børnene i fred og ro - kan hygge sig samt stort soveværelse med adgang til flisebadeværelse med kar.

BEMÆRK: Da ejendommen endnu ikke er ryddet, har boet valgt og afvente med indendørsbilleder og plantegning, hvorfor disse p.t. mangler.

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk