Den internationale sangerinde og sangcoach Helene Hørlyck sælger sit eventyrlige hus nær Vejle | Henrik Ejby

Den internationale sangerinde og sangcoach Helene Hørlyck sælger sit eventyrlige hus nær Vejle

Som Alice in Wonderland . Det var i hvert fald sådan jeg følte det da jeg stoppede op på en gåtur i det bakkede terræn bag Vinding by.

Dog fulgte jeg ikke, ligesom Alice efter kaninen, men gik ned ad stien og kom tættere på det smukkeste eventyrligste hus som de seneste 4 år har været hjem for mig og min søn Cai. De perfekte rammer for kreativ udvikling, ro og harmoni.

Lige netop det som jeg søgte, da jeg landede i Danmark efter mange år på turne og boende på 23ende år i hektiske London.

Jeg havde behov for en uforstyrret base, hvor jeg kunne finde ro og tage et par års pause fra turnelivet, og gøre lige hvad jeg havde lyst til. Derfor købte jeg straks huset tilbage i 2016. Og det har ikke skuffet!. Bækken risler i haven, den frodige natur byder os velkommen og ikke mindst inde i huset er der fyldt med en charme som giver mig den kreative følelse af at bo i et eventyr.

Jeg gik nænsomt i gang med en grundig renovering af huset indtil det stod som den oase jeg drømte om at leve i.

De helt perfekte rammer hvor jeg har kunnet samle kræfter ind imellem mine internationale jobs. Så det er også med vemod at huset sættes til salg, men min søn er flyttet til København og da min karriere til stadighed kræver at jeg rejser meget, føler jeg at det er tiden, at andre for lov at glæde sig over den lille perle, som ligger ganske skjult og ugeneret på Svinholtvej i udkanten af Vejle.

Ovenstående er sælgers historie for købet af ejendommen og frem til nu, hvor hun egentlig bare gerne vil give stafetten videre til en ny ejer, som kan få det samme pragtfulde liv i de her vidunderlige omgivelser.

Stemning i de landlige og kuperede omgivelser kombineret med et landhus, der med sine pudsede facader og tag med strå, giver det hele mere kant.

Haven er faktisk et helt kapitel for sig, hvor den store plæne, de mange små terrasse, de høje gamle træer der sagte kaster skygger henover grunden og bækkens rislen langs gavlen, gør det vanskeligt ikke og blive i godt humør.

Det smukke ydre går igen i det indvendige og får en til og komme helt ned i gear.

For enden ad den lange trappe, ligger ejendommen og inde til højre er hoveddøren, som er det naturlige sted og begynde.

Entre er rummelig og med plads til garderobe.

Opholdsstuen er lys og med stor vindue ud til bækken, plads til flyglet og samtidig med trappe op til 1.salen.

Her er spisestue med rå murstensvæg og brændeovn, det oprindelige køkken er blevet shinet og har spiseplads, ligesom det ligger direkte op til spisestuen.

Her er fyr/vaskerum, brugbar baggang (hvor den originale trappe gik op til 1.salen) og med stalddør ud til haven samt stort original flisebadeværelse i retro-stil med både bruseniche og karbad.

1.salen har fået den helt store tur og nu indrettet med repos/fordelingsgang, stort soveværelse med udsigt over bækken og fra kvisten ud over forhaven.

Her er brusebadeværelse, hvor udsigten fra kvisten ud til forhaven, kan nydes mens man står og børster.

Yderligere et godt stort værelse, som har udgang til en mindre terrasse, der naturligt falder ind i skråningen i det kuperede terræn.

 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk