Arkitekturen - de forskudte plan og den udprægede ro - giver det hele mere kant

Hvis man ikke vidste det, ville man ikke tro, at der lå en ejendom af denne kaliber i et udpræget sommerhusområde ved Hårbølle Havn på Vestmøn.
Vandet ligger ikke mere end 250 meter væk, og den hyggelige lyd af skibe, der roligt tøffer forbi, kan høres som sød musik og er fantastisk at vågne op til. Fra den anden side af ejendommen er der en storslået udsigt ud over Fanefjord kirke, det smukke kirkenor og de åbne marker.
Går man og drømmer om en bådplads, der er rig mulighed for at nyde det maritime miljø ved den nærliggende lille lystbådehavn.
Faktisk er hele ideen med ejendommen, at man kan trække sig tilbage og være anonym i et dejligt naturskønt område, hvor de fleste beboere kun er der i perioder.
Den nærmeste landsby er Hårbølle, der ligger mellem Damme og Fanefjord Skov på Vestmøn, og byen bliver nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 som først Harrebølle og senere som Haarbølle fra 1536. I området er masser af historie: Udgravninger fra bronzealderen ved Hårbølle Hestehoved, skansen ved Hårbølle Havn, en af Danmarks længste langdysser ved Grønsalen, Grønjægers Høj og de historiske stenminer ved Hårbølle Pynt, hvor der i mange år blev fisket flintesten og eksporteret til hele verden.
Hårbølle-området har også et levende lokalsamfund med et eget kulturhus i Hårbølle, en meget aktiv musik- og foredragsforening Scene 1, sit ejet lille ostemejeri, en hyggelig kro i Damme og masser af natur, skov og badestrande lige ved hoveddøren.
Alt i alt et dejligt sted at trække sig tilbage - med masser af plads inde og ude - og nyde freden og roen i en lille perle på Møn.
Når man kører op af Thorsvej, kommer man automatisk ned i gear. Det er et dejligt fredfyldt sommerhusområde med grusveje, højbevoksning og det eneste, som man skal tage sig i agt for, er de mange rådyr, der holder til i området.
Helt oppe for enden af vejen til venstre ligger ejendommen, der både er godt skjult og markant på samme tid. Man kører ind i indkørslen og slutter i carporten, der er bygget sammen med beboelsen. Når man træder indenfor, åbner sig en enestående ejendom for sig.
Da ejendommen i sin tid blev bygget, har man været langt forud for sin tid. Denne visionære arkitekttegnede villa med sin særprægede byggestil indeholder alt, hvad man kan ønske sig af en spændende og tidssvarende bolig, og giver hele ejendommen en særlig stemning.
Den store tilhørende have er vel nok nærmest det, som man kan kalde en mindre park med tæt bevoksning, en stor plæne med sydlandske platantræer, masser af hyggelige solkroge og og en stor fliseterrasse med små bassiner - alt vendt direkte mod syd.
I ejendommen kommer man ind i entreen, hvorfra alt andet forgrener sig. Her er garderobe, gæstetoilet og nedgang til underetagen, der mest af alt er en gildesal med et stort glasparti og direkte adgang ud til haven samt et fyrrum med oliefyr og vaskeafdeling.
For enden af entreen ligger det store og åbne køkkenalrum med brændeovn, hvor der også er direkte udgang til terrassen og et trin op til det forskudte plan med huset stuer. Her drages man helt naturligt hen den nye arkitekttegnede tilbygning fra 2001 med vinduer fra gulv til loft, der inviterer lyset og naturen indenfor. Fra tilbygningen kan man gå ud på en imponerende træterrasse af hårdttræ, hvor udsigten ud over landskabet og naturen kommer én i møde.
Der er derudover en separat værelsesafdeling med 4 gode værelser, hvor forældresoveværelset har direkte adgang til terrassen, og et badeværelse i bedste 70er retrostil.
Se i øvrigt det vedhæftede indretningsrids og de mange fine billeder.
Nabogrunden, der er udlagt som en sommerhusgrund, tilhører også sælger kan evt. erhverves sammen med ejendommen (spørg mægler).