Stort, charmerende & nær Tunderup Strand - med mulighed for flexbolig

Fra toppen af legehuset med de træudskårne figurer kan ungerne kigge ud over de åbne marker og holde øje med gæsterne, som de
ankommer til Englehuset ad Tunderup Strandvej.

Huset er blevet døbt sådan af de forrige ejeres børn, som også udfærdigede et lille træskilt, der stadig hænger ved køkkendøren. Og
det er på mange måde sigende for, hvad I får, når I investerer i denne charmerende ejendom: et stort, velbevaret træhus, der stadig
bærer tydeligt præg af de varme følelser, som de tidligere ejere har haft til huset - et hus, der er ideelt for både børn og voksne, og som
befinder sig bare en lille cykeltur fra den skønneste og i øvrigt dejligt ubefærdede badestrand.

Der er tale om en træbeklædt ejendom fra år 1900, der både kan benyttes som helårsbolig og som flexbolig. Her får I hele 216
boligkvadratmeter fordelt over halvandet plan med op til hele ti sovepladser og et rigtig godt indeklima. Dertil kommer et stort værksted,
som tilbyder glimrende rammer for hobbylivet.

Både inde- og udearealerne gør, at ejendommen uden problemer kunne optræde i de gamle, populære De Fem-bøger. Huset er nemlig
fyldt med små skjulte rum - som den lille vinkælder i køkkenet, skunken under trappen og de to hemse på førstesalen - og så kan det
præsentere mange stemningsfulde, originale detaljer som kaminen i biblioteket og de fine fyldningsdøre, der går igen overalt.

Den store have er desuden opdelt i flere forskellige zoner, som adskilles af hegn med massive egetræsstolper og små trælåger.

Samtidig er huset indrettet yderst praktisk. Det byder på hele fem værelser, hvoraf de tre er placeret på førstesalen, og derudover får I
to stuer en suite, førnævnte bibliotek, et lækkert, rustikt køkken, to badeværelser med gulvvarme og et rummeligt bryggers, der
ligeledes har gulvvarme.

Alle rum er lyse og charmerende med et smukt kig til de naturskønne omgivelser, men måske er særligt biblioteket værd at dvæle lidt
ekstra ved. Her er synlige loftsbjælker samt snedkerlavede reoler og radiatorskjulere i bejdset fyrretræ - og det er også her I finder den
gamle og stadig fuldt funktionsdygtige kamin.

Udearealerne tæller både et børneområde, en hundegård, en køkkenhave og en prydhave med drivhus, hvor I kan sætte jer ud i solen
i det tidlige forår og efterår og nyde kigget over markerne. Foruden stranden er der også kort afstand til flere spændende skovområder,
og så kan I køre ind til Nykøbing Falster på et kvarter - og til København på lidt over en time.

Velkommen til en stemningsfuld ejendom, der emmer af historie!



 

Bestil salgsmateriale

Hvis du er interesseret i at få salgsopstilling, energirapporter og andet salgsmateriale,

Så kontakt os på:
 7199 4760
 info@henrikejby.dk