Mindre lystejendom på Bogø direkte til Grønsund

Hyggelig 3-længet Fritidslandbrug beliggende på den sydvestlige del af Bogø - DIREKTE ned til Grønsund.

Fra ejendommen udsigt til Stubbekøbing og Sortsø Strand på Nordfalster samt Farøbroerne.

Mulighed for Flexboligstatus under visse betingelser (Spørg mægler).

Ejendommen, der har et jordtilliggende på 34.740 kvm ( 6,3 tønder land), er fredeligt beliggende med tilkørsel af egen lille markvej.
Hyggelig gårdsplads og stor have direkte til vandet.

En del af arealet er p.t.bortforpagtet, men vil kunne frigives til køber, såfremt dette ønskes.
Der er mulighed for mindre husdyrhold.

Ejendommen har været i familiens eje gennem flere generationer og har senest, af nuværende ejer, været anvendt til helårs- og fritidsbrug.

Fra Bogø er der ca 1 times kørsel til København, 20 minutter til Vordingborg og under 30 minutter til Stege på Møn.


Ejendommen er hvidmalet og tækket med eternit.
Sydlængen og en del af vestlængen er indrettet til beboelse.

Den øvrige del fungerer som udhus/depot med gode muligheder for indretning af yderligere beboelse, om ønskes.

Den sydlige del af beboelsen er totalrenoveret i 1992. Der er stort set opbygget en ny beboelse indeni den eksisterende.

Med hensyn til indretning henvises til vedhæftede indretningsrids for beboelsesdelen.

Ejendommen er indrettet med:

Stor møblerbar entre med åben trappe til loftsetagen.
Fordelingsgang med adgang til 4 store soveværelser, heraf de 3 med udgang til sydvendt træterrasse, hvorfra der er den skønneste udsigt.
Alle soveværelser er med indbyggede skabe, klinkegulve, smukke hvide døre og bjælke/trælofter.
Stort toilet/badeværelse med bruseniche og 2 håndvaske.

Fra entreen er der glasdør ind til husets store køkken-alrum. Her ligeledes klinkegulv, bjælke/trælofter og dobbelt glasdør ud til haven med den pragtfulde udsigt over Grønsund.
Mindre dagligstue samt ældre, men pænt, badeværelse med badekar.

Loftsetagen er indrettet med en skøn Panorama-stue med glas i hele gavlpartiet, så man virkelig kan nyde den vidunderlige udsigt.
Det resterende loft er uudnyttet.

Fra køkken-alrum er der adgang til den tidligere staldbygning som udelukkende anvendes til depot samt garage.

Stort set ALT indbo og løsøre kan evt. medfølge uden beregning, herunder også en mindre båd.

Ring til mægler for nærmere oplysninger samt besigtigelse.