Landejendom for feinschmeckere - også mulighed for 2 generationer

Det er yderst sjældent, at en ejendom udbydes med så mange kvaliteter og anvendelsemuligheder.

Stuehuset er et kapitel for sig selv, med KÆMPE køkken alrum og stue ud i et og ikke mindre end lige knap 6 meter til lofter. Loftet til kip, giver en helt ekstraordinær fornemmelse og atmosfære af lys og livskvalitet.

Trappen til 1. sal ender i stor åben repos med et fedt kig ned over stueetagen. Lækre badeværelser på begge etager og i alt 5 soveværelser hvor det store soveværelse er med franske altan - og direkte kig mod skov og egen mark.

I dag bruges den ene sidebygning (sydfløjen) til kontor og er oplagt til overtagelse som erhvervsdrivende.

Alternativt er her både køkken og badeværelse - og kontorbygningen vil uden ombygninger, kunne bruges som en ekstra lejlighed til udlejningen eller hvis ejendommen skal bruge af 2 GENERATIONER.

Er du bil interesseret og ønsker eget værksted, så er der selvfølgelig også dette. Tørskoet adgang fra hovedbygningens bryggers til utrolig lækkert og detaljeorienteret værksted med bil lift og plads til 3 biler.

Lækkert istandsat, ligeledes højloftet med repos som godt hyggehjørne. Værkstedet er med gulvvarme, og velisoleret som resten af ejendommen, og vil derved kunne benyttes til mange andre formål.

I nordfløjen er der indrettet fitnessafdeling med toilet og badefaciliter, her ligeledes med gulvvarme.

Herudover er der god lagerplads/ opbevaringsplads - eller mulighed for at indrette stald, hvis det ønskes at drive HOBBYLANDBRUG eller hestehold.

Elegant adgangsforhold til ejendommen med elektriske fjernbetjent smedejernsport og velanlagt gårdsplads. PARKLIGENDE have med ældre smukke træer, og en meget intim og hyggelig flisebelagt gård mellem de 3 længer, med afslappende udsigt over haveanlægget.

Ejendommen er gennemrenoveret med pudsede facade, nyt tag og spær, meget velisoleret, vinduer, nye elinstallationer, gulvvarme, mv. alt sammen udført i 2010

Er du til livskvalitet på landet og ikke vil gå på kompromis med kvalitet, plads og æstetik? - så er dette en særdeles sjælden mulighed for at blive gårdejer af den fantastiske feinschmeckerejendom.

Med de åbne marker grænsende direkte op til ejendommen og med en udsigt over samme og skoven, ligger ejendommen højt og meget præsentabelt.

Ejendommen ligger fem kilometer nordvest for Fensmark, 10 kilometer nord for Næstved og ca. 4 kilometer fra selve Herlufmagle.

I Herlufmagle og omegn er der rigtig mange muligheder. Der er både vuggestue, børnehave, skole, skønne boligområder i nyere og ældre stil samt ældrecenter. Der er kort sagt det hele.

Lige ved indkørslen til Herlufmagle, fra sydsiden, ligger Gelsted, der efterhånden er vokset sammen med Herlufmagle. I Gelsted kan man både handle ind i den lokale Netto, få passet sine børn i Børnehjørnet og gå en tur i naturskønne Stenskoven.

I Herlufmagle er der en fantastisk natur, så vil man kridte løbeskoene, kan man altid tage ud på nogle af de flotte løberuter ved skoven. Man kan selvfølgelig også nyde naturen i et lidt roligere tempo ved nogle af de fine lysninger og invitere til picnic og behagelige samtaler.

Folk samles om deres fritidsaktiviteter i Herlufmagle-Hallen, som for mange er meget mere end bare en hal. Her bydes op til dans og musik året rundt, og udenfor hallen ligger der et hyggeligt friluftsbad. Der er anlagt en kunstgræsbane ved hallen, som flittigt bruges af de fodboldglade. Der er også mulighed for at gå til gymnastik og spille håndbold i hallen.

I Herlufmagle er der gode busforbindelser, der hurtigt kan bringe dig til både Ringsted mod nord og Næstved mod syd. Samtidig ligger centrum for begge byer blot et kvarters kørsel derfra.