Man kunne let forveksle den med noget fra en anden tid. Ikke blot fordi den bærer sig selv med en værdighed, der rækker ud over årstallet 2011, men fordi villaen ude såvel som inde og i både stil og stemning synes at hviske fra en forgangen tid, der imidlertid er lige så eftertragtet i dag som dengang.
Her, hævet over den smukt anlagte stenbelægning i indkørslen, kommer den hvide vandskurede facade til syne, og den brede stentrappe underbygger kun yderligere det arkitektoniske særpræg, som ejendommen præsenterer sig med. Ind ad hoveddøren, som med sine dobbelte fag og sirligt arrangerede ruder ovenover fungerer som en perfekt velkomst til en bolig, som rækker udover det blot og bare funktionelle, men som også fungerer på æstetisk på alle ledder og kanter.
Selvom huset kun har lidt over et årtis liv bag sig, er det gennemført i sin homage til den traditionelle, solide danske villa. Alt er udført med respekt for proportioner og udtryk. Fra den allerede nævnte murede facade til symmetriens selvfølgelighed, hvor frontispicen rejser sig lige midt for. Her er dobbelte franske døre og vinduespartier, der kaster lyset ind gennem samtlige rum, som et vilkår snarere end en designbeslutning.
Bag det klassiske ydre banker et moderne hjerte. Et topisoleret, energivenligt hjem med solceller og et luft-til-vand-varmeanlæg fra VIESSMANN, der blev tilføjet så sent som i 2023. Også i indretningen og materialevalgene er der utvetydigt og helt uden forbehold for beskyldninger om pral gjort et stort stykke arbejde.
På tværs af de 276 kvadratmeter, der er fordelt på to etager, er der massevis af detaljer og imponerende finesser. Alene måden, hvorpå vitrineskabene i køkkenet spiller sammen med sprossevinduerne, efterlader et varigt indtryk, og sådan er det utallige steder hele vejen rundt i hjemmet, der gang på gang lader nye interessante elementer komme til syne.
Haven er som en privat, grøn oase, der med enkle virkemidler udgør en helt central del af ejendommens mange egenskaber og kvaliteter. Det samme gør dobbeltgaragen, som er opført i fuld arkitektonisk overensstemmelse med selve villaen. Derfor er den også isoleret og opvarmet.
Og så er der beliggenheden. Villaen blev opført med det klare formål at skille sig ud. Og det gør den. Ikke larmende, men med en selvsikkerhed, der hviler på æstetik og substans. Her bor man i gåafstand til skole, institutioner og transport, men det føles, som om man bor i sin egen fredfyldte verden.
