Ålevænget 12, Nyråd

Villaen er tegnet af tidligere ejer med det for øje, at skabe en villa der ikke ellers er set i området og med et særpræg der ellers ikke ses på disse kanter.

Villaen er mere end energivenlig, med jordvarme - kombineret med solcellerne på taget mod syd.

For enden af den store hovedtrappe knejser bygningen ud mod det grønne fællesareal og samtidig også her - at hoveddøren byder indenfor.

Bag den store dobbelte hoveddør ligger hall`en - hvor de blanke travertin klinker skinner smukt og den imponerende højde i rummet forstærkes af trappen der fører op til 1.salen og hvor repos`en fuldender det hele.

Her er gæstebadeværelse med muret bruseniche - et grovkøkken som også er baggang og bryggers med en masse skabe og bord med vask.

Fra hall`en er der dobbeltdør i glas - der leder en ind i det ca. 85 kvadratmeter store køkken alrum - med masser af køkken - 2 dobbelte døre ud til den sydvendte fliseterrasse - fløjdøre ind til den store dagligstue - som også har 2 dobbelte døre ud til den vestvendt terrasse og haven og en gennemgående brændeovn - der smukt kaster sit skær ind i både køkken og dagligstue.

Alle rum på 1.salen forgrener sig ud fra den store møblerbar repos - med 3 store børneværelser med kvist - stort soveværelse med udgang til sydvendt altan og et smukt badeværelse med både muret bruseniche og hjørnekar.

Der pågår p.t. nogle store renoveringer i ejendommen, på baggrund af en "tvist - mellem tidligere ejer og sælger " - så derfor vil der være forhold - rent visuelt og bygningsmæssigt, som vil kunne ses "nu og her" - men som pr. 1. august vil blive færdiggjort og betalt af forsikringen.

Endvidere er der ekstern byggerådgiver (betalt af ejerskifteforsikringen) involveret i renoveringen og der kommer naturligvis nye rapporter, så alt bliver perfekt.

Der vil naturligvis også foreligge dokumentation på det arbejde der er blevet udført i ejendommen, af autoriserede håndværkere.