Algade 80D, 1. th., 4760 Vordingborg

198 kvm. herskabelig lejlighed i byens hjerte - med stuk, rosetter & udsigt

Ahlgården har altid været kendt for, at være et virkelig godt sted at bo og det er det stadig.

Lejligheden her, ligger på 1.sal med masser af vinduer ud mod selve Algade og med kig ned gennem gågaden og ud over byens tage.

Bebyggelsen er opført som 4 store bygninger, som alle er forbundet med hinanden og hvor der i midten dannes et hyggeligt og lukket gårdhavemiljø.

Gennem den ene port står man ude på selve Algade og gennem den anden port, møder der én en udsigt over det store fælles haveområde - i forskudte niveauer - med låge ud til stien og ned til selve kirkeengen, hvor dyrene går og græsser i sommerhalvåret.

Ejerlejligheden er en del af denne smukke markante bygning lige midt i byens hjerte. Indkøb, lystbådehavn, skoler, sports- og svømmehal og Kirkeskoven ligger alt sammen i gåafstand fra ejerlejligheden.

Der medfølger ikke nogen parkeringsplads til lejligheden, men man kan lade sig skrive på ventelisten hos ejerforeningen.

Skulle man have lyst til at "låne" en havelod, i den smukke gamle og skrånende baghave, foregår dette også via ejerforeningen.

Til lejligheden hører et kælderrum, hvor sælger har indrettet sit eget lille hobbyrum, så der i fred og kan kan sysles.

Fra Algade fører portgangen dig, via trappeopgangen, til 2.sal, hvor der er adgang til ejerlejlighedens smukke og meget præsentable entré og fordelingsgang, med garderobe og indbygget kunst, hvor man virkelig får fornemmelse af, at man befinder sig i noget helt særligt.

Inde til venstre er der 3 stuer en suite, naturligvis med fløjdøre, karnap og udgang til den store terrasse ud mod selve Algade.

Stuerne fordeler sig med tv-stue, dagligstue og spisestue.

Her er soveværelse og yderligere 2 værelser, hvor det ene af værelserne har udgang til mindre altan, der vender ud mod selve den lukkede gård, hvor man virkelig kan se selve ejendommen i profil.

Stort flisebadeværelse med bruseniche, anretter-gang samt grovkøkken med vaskemaskine og tørretumbler.

Det hyggelige og praktiske køkken fuldender ligesom det hele, hvor der er masser af bord- og skabsplads, ligesom der også her er udgang til bagtrappen.

En virkelig spændende lejlighed, der giver det hele lidt kant.