Med rapsen svajende i vinden, udsigt til skov og det åbne landskab

Der er ikke mange steder på Sydsjælland, hvor idyllen er så udtalt som den er ved Balle Strand og Balle Havn.
På vejen ned til havnen og ejendommen, kommer det hele stille og roligt til syne samtidig med, at man kører langs skoven og de få ejendomme, som passeres, og kysten toner frem for en.

Det er ikke kun selv ejendommen, der stjæler opmærksomheden, vent til I oplever den storslåede natur, hvor også Viemose skoven løber langs kysten. De ca. 5 km. fra Kalvehave til man rammer ejendommen, har man uhindret udsigt til skov og de åbne marker. Ejendommen ligger kun 1.7 km. fra Balle havn og her emmer virkelig af fred og idyl.

Grunden rummer, med sine 3.429 m2, et utal af muligheder. Der er tilladelse til anlæggelse af egen sø. Her er masser af plæne, flere terrasser orienteret mod de fleste verdenshjørner. Carport af træ, der er bygget om fra udhus og som let kan ændres igen, og ellers indkørsel med plads til biler.

I 2021 er der anlagt 3 bede "vild med vilje", som giver det dejligste blomsterhav.

Kort fortalt en hyggelig ejendom i et af Sydsjællands smukkeste naturområder.

Man får den skønneste udsigt, over de åbne marker og skoven, både ude og fra flere af boligens rum. I vinterhalvåret kan Bøgestrømmen ses fra 1. sal.

Nogle vil sikkert føle, at det nærmest er som et maleri, og dette kombineret med den udprægede ro og idyl, er det vanskeligt ikke at blive betaget.

Det gennemgående træk i ejendommen, er fokus på lyset og stort set alt er holdt i lyse og venlige farver.

Indgangen ligger i den vestlige gavl, og man træder ind i en mindre entre med sorte granitklinker samt smuk, gammel trappe op til 1. sal.

Fra entre går man ind i kontoret eller "biblioteket", hvor der er gulvvarme.

Videre ind i stort åbent klinkebelagt køkken/alrum med elementer fra modulia samt brændeovn. Udgang til sydvendt terrasse og have via dobbelte glasdøre. Åben forbindelse til stue. Der er gulvvarme i begge rum.

Stort klinkebelagt bryggers/baggang med udgang til terrasse og haven.

Flot brusebadeværelse fra 2022 med gulvvarme samt stort børne/gæsteværelse.

På 1. sal er der repos, charmerende flisebadeværelse med gulvvarme samt 2 store værelser, hvor det ene har terrasse med den smukkeste udsigt over landskabet og Bøgestrømmen mod nord.