Bankevejen 16A, Kostræde Banker, 4750 Lundby

Spændende villa med høj komfort - både til ægteparet eller familien med børn

SOLGT
Villaen har et samlet areal på 185 stilfulde kvadratmeter, vinkelbygget - hvoraf de 25 er integreret carport og yderligere 10 kvadratmeter redskabsrum, vinklet optimalt for solen, uden at det går udover funktionaliteten - for dette hus er som skabt til både børnefamilien eller ægteparet der egentlig blot bare vil bo godt og værner om hygge og samvær.

I villaens vinkel ud mod haven, er der etableret ca. 100 kvadratmeter stor træterrasse med hævet udendørsspa med plads til 7 personer, der er placeret så genialt, at solens stråler har optimale betingelser.

Grunden er stor, fuldstændig lukket med bøgehæk, automatisk port ved den flisebelagte indkørsel, hvor der er plads til flere køretøjer, her er masser af plæne og mod nord, grænser haven direkte op til lille læbælte, ud mod de åbne marker.

Vi befinder os i Kostræde midt imellem Næstved og Vordingborg. Her er der blandt andet lokal REMA købmand, børnehave og bussen til den nærliggende Svend Gønge-Skolen går næsten uden for hoveddøren. I nærområdet finder man også smuk natur, såsom Svinø Strand og Dybsøhavn, som er et mindre fiskerleje med et par bådebroer, der sættes op i sommerhalvåret.

Det er ikke kun selve ejendommen, der stjæler opmærksomheden. vent til I oplever den storslåede natur, hvor der bl.a. kan nævnes Avnø - den tidligere flyveskole, hvor der nu er naturcenter, der er kendt for sit vådområde og fugleliv, hvor man kan opleve havørne og fiskehejre.

Endvidere er der kun kort afstand til Lundby, hvorfra der er togforbindelse til København, ligesom der er nem adgang til motorvejen mod København/Rødby.

Det charmerende ydre går igen inde i boligen, hvor I også kan glæde jer over et dejligt lysindfald. Plads er der rigeligt af og sælgers måde og indrette det hele på, giver blot endnu mere kant.

Hvad angår huset, så er der rigtig mange ting at fremhæve, bl.a. de nydelige lyse gulve, der harmonerer perfekt med de stilrene KVIK-køkkenelementer og eksklusive hårde hvidevarer fra Simens, detaljer som messinggreb, messing blandingsbatteri etc. er også en del af det.

Alt sammen sættes desuden smukt i scene af lysindfaldet, der strømmer ind gennem det store vindue og dobbeltdør ud til træterrassen, i det store åbne køkken/alrum.

I åben forbindelse ligger dagligstuen med brændeovn og karnap, med udgang til den selvsamme store træterrasse.

Her er seperat forældreafdeling, med brusebadeværelse samt soveværelse med udgang til træterrassen.

2 gode værelser, nyt elegant gæstebadeværelse med bruseniche samt klinkebelagt bryggers/baggang, hvor man kan komme tørskoet ind fra carporten.

Det er måske overflødigt og nævne, men der er naturligvis gulvvarme overalt.

Der er kort fortalt skruet op for den moderne komfort, uden at funktionaliteten træder i baggrunden i denne kvalitetsvilla.