Birkebakken 4, 4773 Stensved

Gulstensvilla med høj og meget anvendelig kælder - tæt på skolen i Stensved

Turen til og fra København af motorvejen tager ca. 1 time. Når turen går hjem og det høje punkt for enden ad afkørsel 41 toner frem - kommer et bredt udsyn over den Sydsjællandske natur - Farø-broen og Storstrømmen - skoven, markerne til syne og den landlige ro falder automatisk på.

For enden ad afkørslen drejes til venstre mod Stensved - en lille køretur på under 5 minutter og byskiltet viser, at vi er ved at være hjemme.

Stensved er en mindre by - den har alt hvad man med rette må kunne forvente - 2 supermarkeder, boldbane, sportshal, skole til og med 9. klasse, børnehave o.s.v. - alt væk fra storbyens stress og larm.

Fra Birkebakken 4 er det dog helt ideelt når man har skolesøgende børn, da der kun er ca. 25 meter til skolen - ingen stor vej der skal krydses og som en ekstra bonus, er Stemsved Skole en demonstrationsskole for "IT- i den innovative skole i det 21.århundrede".

Området er også rig på natur og kultur - bl.a. Petersværft - der består af en lille gruppe velbevarede, kønne huse, en barklade og en bro, hvor man kan ankre op. Dette intakte kulturmiljø, bygget af Peter Johansen, finansmand og godsejer, var en kort overgang skibsværft omkring 1777, og fra 1807-1814 fungerede værftet som fl ådebase under Englandskrigene. På begge sider af Petersværft breder skovene sig, Stensby Skov mod vest og Langebæk Skov mod øst. Nær kysten finder man stadig statelige flådeege. Egetømmeret blev brugt til bådbyggeri og egebarken brugtes til garvning. Barken opbevaredes i Barkladen inden den blev fragtet videre.

Petersværft ligger ud til kysten mellem Stensved og Langebæk.

For enden af Skyttemarksvej er der adgang til det store - tidligere militærområde - ved Kulsbjerg.

Området er nu ændret og blevet et fristed for passionerede sportsfolk - hvor der netop er blevet indviet 2 nye mountainbike-spor etc. og sammenholdt med den pragtfulde natur - er det et yndet sted.

Midt i selve Stensved - på vejen hvor man drejer op til en af vejene, der fører op til skolen, ligge Birkebakken som den første vej, i et større roligt og børnevenligt villakvarter.

Villaen er bygget i 2 plan (stueplanet og den højloftede kælder) - facaderne er i gule sten - taget er eternit og til højre for ejendommen, ligger en kombineret garage og udhus, ligeledes opført i gule sten og træ på den side der vender ind mod selve boligen, der er lagt nyt tag på garagen i 2015 og ellers med flisebelagt indkørsel.

Haven er lukket, der er sydvendt terrasse, et drivhus, godt med høj gl. beplantning - og det øvrige er udlagt med bedde og plæne - så alt sammen er nemt at gå til.

Ud mod selve Birkebakken er der i august 2019 bygget nyt indgangsparti i træ og på vestfacaden yderligere nedgang til den højloftede kælder.

Indgangspartiet er med klinkegulv og ligge i åben forbindelse med fordelingsgangen, der også har nedgang til kælderen.

Stuen er lys og i vinkel, der er stort soveværelse med udgang til terrassen og haven, yderligere børneværelse, flisebadeværelse med brus samt hyggeligt og lyst køkken.

Den højloftede kælder er med forkælder med opgang til haven, stort og meget anvendelig kælderrum, viktualierum samt kombineret fyr-/badeværelserum, med brus og toilet samt her, hvor naturgassen er installeret.

En god og hyggelig villa, som er lige til og tage i brug.