Når flot arkitektur, respekten for samme og et moderne islæt går hånd i hånd

Det høje punkt for enden ad afkørsel 41 giver et bredt udsyn over den Sydsjællandske natur - Farø-broen og Storstrømmen - skoven, markerne og freden sænker sig, blot ved tanken om, at man er kommet på landet og væk fra storbyens stress og larm.

På turen gennem selve Nyråd passerer man også Hulemose-søen der med sit store vandspejl skaber pragtfuld stemning og cirka midt i Nyråd, kommer vejen Dalstrøget til syne og nede i bunden af vejen, ligger ejendommen.

Vejen er skrånende og ejendommen ligger højt i forhold til vejen, med bred indkørsel, op til den dobbelte carport.

Forhaven er lukket, der er smuk flisebelægning og samtidig også et stykke med plæne.

Hele ejendommens setup med de smukke gule sten, de forskudte tage, elegante og anderledes vinduer etc. - er blot med til og give det hele endnu mere kant.

Husets hjerte er stueplanets spændende store og åbne køkken/alrum med store vinduespartier mod syd og den flisebelagte samt lukkede og ugenerte gårdhaven/solterrasse, hvor du kan nyde udsigten over den helt fantastiske have med en kølig drink i hånden.

Køkken er fornyet i 2021 i flotte hvide elementer og naturligvis alt i hvidevarer.

Bryggers/baggang ligger i åben forbindelse med køkkenet og er naturligvis i samme stil som selve køkkenet.

Fra alrummet er der også adgang til vestfløjen, som er indrettet til værelsesafdeling, med 2 børne/gæsteværelser, badeværelse med dobbelt håndvask, fordelingsgang med store glasparti ud til solterrasse og naturligvis og med udgang hertil samt stort soveværelse med adgang til walt-in-closet (her har tidligere været badeværelse, så skulle behovet opstår for og reetablere dette, er installationerne der stadig - ligesom men også kunne udvide det eksisterende).

Fra alrummet er der åben forbindelse til østfløjen, som er indrettet med een stor stue med åben pejs og store vinduespartier ud til solterrassen.

Her er også kontor, muret trappe ned til den rummelige entre, med brusebadeværelse med yderligere nedgang til den højloftede underetage.

Underetagen kan indrettes som den perfekte ungdomsafdeling (er dog en kælder og må ikke forveksles med boligkvadratmeter) med to gode værelser samt et grovkøkken, med opgang til den dobbelte murede carport.

Ejendommen ligger på Dalstrøget 28, hvilket er en af Nyråds mange gode adresser.

Udover at være tæt på smuk natur, er der heller ikke langt til badestrand, skole og børnehave, og vil du til Vordingborg, tager det blot fem minutter i bil. Nyråd ligger desuden blot en times kørsel fra København.

Ejendommen er tilmeldt fjernvarme, som forventes installeret indenfor 1,5 til 2 år

Her er tale om en villa i absolut særklasse, hvad angår beliggenhed, rummelighed, lys og den indtagende stil. Ring og bestil en fremvisning.