Druevej 12, Bakkebølle Strand, 4760 Vordingborg

Vandudsigt er mange ting - her er det alting

SOLGT
Ligegyldig hvilken vej man vælger for at komme til Bakkebølle Strand - rammes man af marker, skov og den frie natur, inden skiltet viser ned til området.

Vejene i området er lukkede - og som den sidste vej i den gamle del af udstykningen ligger Druevej - hvor udsigten over vandet kun bliver endnu mere betagende - jo tættere man kommer ned mod ejendommen.

Ejendommen ligger i 1.række ud mod vandet - udsigten er betagende - hvor solens stråler reflekteres i det blå vand og kaster lyset ind i alle rum - mens man står i stuen og nyder - ikke bare vandet - men også Storstrøms-broen.

Om sommeren er der privat badebro og et lille bådelaug.

Ejendommen i sig selv er rigtig hyggelig - her er stemning og man føler sig i den grad hjemme, allerede når man parkerer bilen i carporten.

Både boligen og grunden er i forskudte niveauer, der er anlagt store nye og utrolig smukke træterrasser, stensætninger etc. og stadig med plads til plæne og prydbeplantning, hvor alt dog er anlagt, så udsigten over vandet er så meget i fokus som muligt.

Via trappe ned til det underste niveau ligger hoveddøren ind til ejendommen og bag døren ligger en stor åben entre med klinkegulv og trappe til 1.salen.

Det åbne køkken ligger ligeledes ud til her, der er nyrenoveret gæstetoilet med plads vaskemasine, mellemgang med udgang til terrasse, smuk og stemningsfyldt stue med udgang til den store terrasse samt yderligere et værelse.

I det øvre niveau er det åben stue med brændeovn og udgang til terrasse, hvor udsigten kun bliver endnu mere udtalt over vandet og Storstrøms-broen i profil.

Her er også stort soveværelse med adgang til brusebadeværelse.

Køber bedes særligt bemærke, at alle lamper udenfor bliver fjernet incl PH, dog ikke de indbyggede på terrassen.

Endvidere oplyser sælger, at denne efterlader det sorte og hvide havesæt, spisebord, sofa i stuen nedenunder samt alt på lille gæsteværelse. Dobbeltseng på 1.sal, & slagbænk i stuen bliver også.