Dueurtvej 6, Kostræde Banker, 4750 Lundby

Spændende arkitekttegnet familievilla med høj komfort

SOLGT
Hverdagen bliver lidt mere spændende, når man kommer hjem til - og lever i et hus, der i den grad sætter dagsordenen for, hvordan arkitektur bliver, når man tænker ud af boksen, ligesom denne arkitekttegnede perle fra 2014.

Huset byder på 230 lyse og stilfulde kvadratmeter, og den særlige udformning skaber spændende vinkler, uden at det går udover funktionaliteten - for dette hus er som skabt til familien, der værner om hygge og samvær. Ligesom huset så er der masser af hyggekroge i den smukt anlagte have, med særligt fokus på nemhed i hverdagen.

Der er flere solrige terrasser og skyggefulde pletter, hvor man kan nyde aftensmaden eller blot slappe af efter en begivenhedsrig uge. Farverige store krukker og en bred hæk giver en dejlig ugeneret ramme om ude livet, og der er naturligvis også en stor græsplæne, hvor børnene kan lege trygt.

Ankomsten til ejendommen byder på stort flisebelagt indkørsel- og parkeringsareal, hvor den smukke 121 kvadratmeter store vinkelbyggede garage med 4 automatiske porte og yderligere stort værksted, sætter rammerne for mere end bare en spændende bolig.

Netop tryghed rimer også på beliggenheden. Dueurtvej er en privat fællesvej, uden den store trafik og her finder man et rigtigt godt naboskab.

Vi befinder os i Kostræde midt imellem Næstved og Vordingborg. Her er der blandt andet lokal købmand, børnehave og bussen til den nærliggende Svend Gønge-Skolen går næsten uden for hoveddøren.

I nærområdet finder man også smuk natur, såsom Svinø Strand og Dybsø havn, som er et mindre fiskerleje med et par bådebroer, der sættes op i sommerhalvåret. Endvidere kan nævnes Avnø - tidligere flyveskole, hvor der nu er naturcenter, der er kendt for sit vådområde og fugleliv, hvor man kan opleve havørne og fiskehejrer. Endvidere er der kun kort afstand til Lundby, hvorfra der er togforbindelse til København, ligesom der er nem adgang til motorvejen mod København/Rødby.

Hvad angår huset, så er der rigtig mange ting at fremhæve. Lad os begynde med æstetikken. Flotte lyse trægulve og lyse klinker harmonerer perfekt med stilrene Vordingborgkøkken-elementer og eksklusive hårde hvidevarer fra Simens.

Alt sammen sættes desuden smukt i scene af lysindfaldet, der strømmer ind gennem store vinduespartier. Det oplever man eksempelvis i det store åbne køkken/alrum med stor glasfacade mod syd, der bevirker at inde og ude smelter sammen.

Lyset dominerer også i det store samlede opholdsrum, der består af opholdstue, alrum og køkken i åben forbindelse.

Vordingborg-køkkenet står flot med grå elementer og hårde hvidevarer - der matcher smukt med køkkenelementerne.

I alrummet er der som sagt en hel facade i glas og plads til, at man kan placere et spisebord, mens opholdsstuen har masser af plads til bløde sofagrupper og hyggekroge.

Endvidere er der i vægge der deler alrummet og stuen, indmuret brændeovn, men glas ind til begge rum, så flammerne kan nydes fra begge sider.

Herudover er der naturligvis separat forældreafsnit, der består af et soveværelse og eget badeværelse med stor bruseniche.

Herudover er der tre store børneværelser, endnu et lækkert badeværelse med brusekabine samt et lyst kontor.

Endelig er der et kombineret bryggers/entre, her med MIELE hårde hvidevarer og et gangareal.

Der er kort fortalt skruet op for den moderne komfort, uden at funktionaliteten træder i bagrunden i denne spændende kvalitetsvilla fra 2014.

Overalt i boligen er der højloftet, men en smuk fornemmelse, af "højt til himmelen".