Egernvej 3, Nyråd, 4760 Vordingborg

Stor velholdt villa, velegnet til den store familie eller 2 generationer

RESERVERET
Om du nyder morgenkaffen inde eller ude, er det med den samme smukke udsigt over området og med kig til skoven, i det kuperede landskab, der omgiver Nyråd.

Nyråd er ideel for børnefamilien, og måske netop ejendommen her, der udover at rumme et utal af kvadratmeter også har gennemgået store istandsættelser, så alt nu fremstår i en virkelig nydelig og indbydende form.

Indkørslen er flisebelagt - der er flisebelagt gårdhavemiljø og øvrige terrasser, haven er lukket og overkommelig og hvis der skal spilles fodbold, eller hvis børnene skal udforske skoven, så er Kløften det oplagte valg. Kløften er også det sted, der samler børn og barnlige sjæle, når vinterens sne skal nydes på ski eller kælk.

For enden af indkørslen ligger carporten som også indeholder et udhus i træ, med plads til alt fra cykler, til vinterdæk og samtidig med god plads til at det øvrige.

Vejen og området er roligt, man er fri for en masse trafik og den for området kendte stiforbindelse til Vordingborg By - Bakkebøllestien - nåes indenfor ca. 10 minutter på "gå-ben" eller Vintersbølle Strand.

Indenfor åbenbarer sig en virkelig venlig og åben bolig med uovertruffet lysindfald overalt.

Husets hjerte er stueplanets meget store og åbne køkken/alrum, der naturligt løber ud i stuen i vinkel og med brændeovn, hvor der også er udgang til stor træterrasse - orienteret stik syd.

Køkkenelementerne er hvide, her er alt i hvidevarer og der hele er nyt fra 2016

Her er 3 store værelser, gæstetoilet, nydeligt flisebadeværelse med muret bruseniche og gulvvarme fra 2012 samt entre/fordelingsgang, med nedgang til underetagen.

Underetagen er højloftet, tør og utrolig anvendelig.

I vestgavlen ligger 2 gode store disponible rum, her er kombineret grovkøkken/fyrrum med pillefyr fra ca. 2019 og opgang til indkørslen, fordelingsgang, viktualierum, værksted/disponibeltrum samt hjemmebiograf med 3 "rigtige" stole, lærred og projektor - et rigtigt drengerum

Udover at være tæt på smuk natur, er der heller ikke langt til badestrand, skole og børnehave, og vil du til Vordingborg, tager det blot fem minutter i bil. Nyråd ligger desuden blot en times kørsel fra København.

Her er muligheden for at erhverve en dejlig stor og velholdt villa i et meget børnevenlig kvarter - skal opleves.