Færgegaardsvej 93, 4., 4760 Vordingborg

Eksklusiv Penthouse - vandudsigt - hele øverste etage for sig selv, elevator direkte ind i lejligheden, 80 kvm. terrasse på alle 4 sider i 1. parket

SOLGT
160 kvm. + 80 kvm. terrasse hele vejen rundt, privat overdækket parkering, 2 badeværelser, spabad, og panorama vandudsigt - nu også som "flex-bolig" - uden bopælspligt.

Ofte ved folk ikke hvad en rigtig penthouse er !. En enerådig lejlighed som tilbyder alle fire hjørner af verden, og ingen naboer. Man har hele etagen for sig selv.

En penthouse er denøverste lejlighed, og den dyreste og mest prestigefyldte del af byggeriet. I dette tilfælde er det som et stort parcelhus bygget ovenpå de andre lejligheder. Man slipper bare for at ordne have.

En klar definition er dog, at en klassisk penthouse har visse egenskaber. Der er virkelig plads på øverste etage, et andet særligt kendetegn er panoramavinduer, store terrasser og individuel elevator. Penthouse har ingen fælles vægge med tilstødende lejligheder - det eneste er gulvet - at bo i en penthouse lejlighed er kort sagt en livsstil.
Få lejligheder har den høje status som Penthouse - det her er en af dem.

Sælger fortæller - "citat": Da ejendommen i sin tid var færdigbygget og ejendomsmægleren sagde til mig, at jeg skulle købe denne perle af en lejlighed - var min første kommentar - nej det skal jeg skal helt sikkert ikke, jeg vil da have et hus !. Heldigvis var ejendomsmægleren meget insisterende (det er samme mægler der sælger min lejlighed nu som jeg købte den af !) og fik mig til at se lejligheden. Allerede da jeg så at nøglen blev sat i den specielle lås i elevatoren og mægleren sagde - nu kører vi direkte op i din nye lejlighed tænkte jeg - hvordan det - men da døren gik op og udsigten bragede direkte ind i ansigtet på mig - var jeg ikke i tvivl - jeg skulle bo her i lejligheden. Da vi også gik ud på terrassen forsvandt al tvivl - det her er simpelthen for pragtfuldt - man kan jo se alt - indsejlingen til havnen, selve havnen, broerne, byens tage, Kastrup Kirke, Falster i det fjerne og ja - kort sagt alt. Og uanset hvilken dag det er, kan man sidde ugerneret i solen og i læ på èn af siderne.

Man fornemmer det straks - havgusen - det blanke vand og solen der står direkte ind fra syd - allerede når man kører ind på området og parkerer sin bil på den nummererede overdækkede parkeringsplads under bygningen (der findes ingen lejligheder i stueplan - stueplanet er til bilerne).

Når bilen er parkeret og døren er åbnet ind til trappetårnet - kommer elevatoren til syne. Den speciel nøgle sættes i betjeningspanelet - og knappen til 4.sal bliver aktiv - et tegn på - at også adgangen til penthousen er noget særligt.

Elevatoren stopper - døren går op og ind træder man - direkte i lejligheden - hvor fornemmelsen af lyset kommer en i møde og kun forstærkes af de flotte hvide vægge og lofter der i samspil med ovenlysvinduet - kaster lyset stråler smukt ned.

Denåbne stue og det hvide åbne køkken hænger smukt sammen - alt centreret omkring udsigten - solen går op bag Farø-broen og kaster sine stråler ind og udsigten nydes..

Mængden af vinduer er stor - der er udgange til den 80 kvm. store altan - der går hele vejen rundt - og ligegyldigt hvor man end befinder sig - er udsigten det bærende element - hvad enten det er vandet - broerne - byens tage eller den smukke solnedgang der nydes fra terrassen mod vest, når solen forsvinder under vandoverfladen.

Fordelingsgangen har udgang til trappetårnet - der er 3 store værelser - gæstebadeværelse med brus, opvarmet klinkegulv og vaskesøjle samt separat forældreafdeling med eget badeværelse med spabad, brus, opvarmet klinkegulv og en uhindret mulighed for at nyde solnedgangen mens man ligger i sengen.

Lejligheden fremstår helt ny, har kun været brugt meget lidt.
Til behagelig information kan vi oplyse at det er første gang der er udbudt en penthouse i Marina Husene siden de blev bygget i 2007.