Fanefjordvænget 7, 4792 Askeby

Når alt vender rigtig for solen - skaber det en helt særlig stemning

SOLGT
Landsbyen Fanefjord ligger ved første øjekast, roligt hen. Den rummer alt hvad der skal til i hverdagen - Brugsen lige om hjørnet, folkeskole og børnehave 300 meter væk, friskolen ligger 4 kilometer væk - til busstoppestedet er der 200 meter og et rigt kulturliv findes også i sognet. Galleri 44 med international kunst og Scene1i Hårbøllehuset, der sørger for både musik, foredrag og caféliv.

Mange har fundet vej til Vestmøn og bosat sig her, på grund af roen, naturen, kulturen mm.

Hårbølle Strand er lige om hjørnet med dejlig sandstrand og klart vand og tæt ved ligger Hårbølle Havn, et lille lokalmiljø hvor man, hvis man er heldig kan man få frisk fisk med hjem.

Ejendommen i nr. 7 ligger "oppe" - på en lukket lille stikvej - tilbagetrukket fra "alfa-vej" - med flisebelagt opkørsel til den rummelige og lukkede gårdhave - hvor carporten og det sammenbyggede annex, roligt kommer en i møde.

Haven har - som alt det øvrige i ejendommen - charme og oser langt væk af, at det er en havearkitekt, der i sin tid har udarbejdet planen for haven, med alle de hyggekroge, forskudte niveauer, et sandt flor af smukke planter og hvor man mod nord - har en uhindret udsigt over Fanefjord-parken - der bugter sig smukt i det kuperede landskab.

Hvis ønsket er at købe ejendommen som flexbolig, er det blot og sige til.

Ejendommen er et rigtig bjælkehus af typen Trelleborg.

Både udvendigt - men især indvendigt fornemmer man stemningen af det langsomtvoksende og harpiksholdige træ, der overalt hygger - med det store rundtømmer-bjælker i tagkonstruktionen og den smukke glød fra træfarven, der går igen i alle rum.

Hoveddøren sidder i nordfacaden og det naturlige sted og gå ind i ejendommen, hvor den kombinerede entre og fordelingsgang byder velkommen.

Her er 3 gode værelser - et brusebadeværelse med gulvvarme & installation for vaskemaskine.

Et lyst og sydvendt åbent køkken med alt i hvidevarer og som samtidig løber naturligt ind i stuen - hvor brændeovnen flammer, sagte sender varmen rundt i hele huset og bliver der for varmt, er der dobbelt dør ud til den overdækkede terrasse og hvor der som en ekstra bonus, er monteret vindue og skydedørsparti, så brugs-sæsonen - i den grad er blevet forlænget.

En ejendom der rummer utrolig meget og som absolut fortjener at blive set.

NB: Ejendommen er pt. udlejet med 2 måneders opsigelse, men en hurtigere overtagelsesdato kan drøftes.