Når udsigten siger mere end 1000 ord

Landsbyen Kostræde ligger på vej til Svinø. Den gik i gamle dage frem til Køng å, senere til Hovgærdet, det bevoksede stengærde der løber langs Bankevejen frem til Svinøvej og danner grænse til Øbjerggård.

Området omkring Kostræde Banker en herlig blanding af både helårs- & fritidsboliger - der til sammen giver et unikt miljø. På turen ud af Bankevejen - som er vejen hvor de øvrige veje forgrener sig ud fra - kommer Fjordvænget inde på venstre side, på blind vej.

Bankerne er fremkommet gennem sandflugt i mange år. Øbjergårds marker op til Bankevejen står nu som regel med vinterafgrøder for at modvirke denne sandflugt, som stadig let fremkommer i forårsmånederne. Bankegrus er pulveragtigt og lerholdigt. Det har hovedsageligt været anvendt til opfyld og underlag. I bunden af Kostræde Fjord bag "Havblik", det første hus i bankerne, er en offentlig adgang til Dybsø Fjord. Ved byskiltet går en lille vej ned til fjorden. Den er noget hullet men kan befærdes i bil. Der er plads til, at nogle få biler kan parkere ved stranden.

Her har en række fritidsfiskere og strandjægere deres både. Foruden Basnæs er dette den eneste offentlige adgang til Fjorden. Mellem marken, der støder op til pladsen, og rørskoven har Storstrøms Amt etableret en sti (Sjællandsleden) op til det høje hjørne ret mod vest. Her står nogle bænke, hvor der kan spises, og der er en flot udsigt ud over fjorden. De fleste af vejene er lukkede - typen af boliger er blandende - der er både helårshuse og fritidshuse og naturen er overalt.

Ejendommen er beliggende i området på Kostræde Banker mellem Vordingborg og Næstved. Du er tæt på skønne Svinø badestrand (7km), indkøbsmuligheder (2 km), togstation (5km) vuggestue og børnehave i Køng (2 km) samt børnehave/skole og SFO (5 km). Skolebussen holder kun 100 m fra ejendommen. Nyt Rema1000 åbner i vinteren 2019 i Kostræde.

Flot gulstensvilla med Build-up tag, tegnet af arkitekt Peter Brogaard i 1965, hvor han tegnede villaen så den passede ind i det flotte landsskab ved Dybsø fjord.

Om vinteren kan man se lyset på toppen af pylonerne på Storebæltsbroen i klart vejr.

Ejendommen er indrettet med entre, hvor der er forbindelse til mindre gæstetoliet og bryggers, hvor ejendommens gasfyr, vaskemaskine og tørretumbler står.

Skøn spisestue med dejligt lysindfald og direkte adgang til nyere køkken fra 05-06. Lækker opholdsstue med muret vægge, pejs og stort vindue, hvor man har den smukkeste udsigt til Dybsø fjord og fuglelivet over strandengene. Der er flotte egetræsparketgulve i spisestue og stue.

2 børneværelser, hvoraf det ene igen kan opdeles til 2 værelser, således at der igen er 3 børneværelser. Stort soveværelse der vender ud mod haven og udsigten til fjorden. Badeværelset er med badekar og nyere håndvaskearrangement og passer så fint til stilen i huset.

Der er listelofter overalt og på værelser er der tæpper over linolium. Vinduerne er af ældre dato.

Fin stor carport med redskabsrum og drivhus.

Grunden er på ca 3000 m2 og er en meget børnevenlig have med masser af gemmesteder - et godt sted til leg.

Der er 2 min. ned til strandengene og fjorden, hvor du har mulighed for at have en lille båd liggende.

En meget stilren villa, der med den flotte udsigt indbyder til en ny børnefamilie flytter ind og indtager de skønne rum.