Fuglsangvej 13, Jungshoved, 4720 Præstø

Der er ikke mange steder i Danmark, hvor idyllen er så udtalt, som den er på Jungshoved

SOLGT
Billedskøn lystejendom fra 1875 på 4,3 hektar jord - beliggende i smukt naturlandskab ved Jungshoved.

Der er ikke mange steder i Danmark, hvor idyllen er så udtalt, som den er på Jungshoved, og der er ganske få ejendomme, der er så velbevaret og fyldt med sjæl som Fuglesangsgård.

Fuglesangsgård er en smuk og velbevaret lystejendom fra 1875. Ejendommen består af stort stuehus på 209 kvadratmeter, og hertil kommer sidebygning med lille anneks og yderligere udbygninger. .

Det første syn der møder jer, er den idylliske gårdsplads med brostensbelagte sten, blomstrende træer og grønne buske. Ejendommen står smukt med oprindelige detaljer såsom kamtakket gavlkvist og et rigt dekoreret murværk.

Det charmerende ydre går igen inde i boligen, hvor I også kan glæde jer over et dejligt lysindfald. Plads er der rigeligt af. Her er både stort, åbnet stuemiljø med dobbeltdøre til haven. Der er også et ekstra stort køkken-alrum med rustik brændeovn, tre rummelige værelser, stort badeværelse, gæstetoilet, bryggers og en imponerende hall.

Via smuk trappe er der forbindelse til første sal. Heroppe venter et helt fantastisk flot uudnyttet loftsrum med brede plankegulve - et rum som kan omdannes til et spændende kontorafsnit eller kreativt hobbyrum.

Sidebygningen består af en separat lejlighed, som eventuelt kan lejes ud til feriegæster. Oven i det får I masser af spændende anvendelsesmuligheder i det store anneks. Her er et gæsteafsnit, der består af værelse og badeværelse. Der er også stor gildesal, hvor der kan holdes fester, når venner fra nær og fjern besøger jer. Derudover er der flere disponible rum i varierende størrelser samt værksted og stor garage. Perfekt til "gør-det-selv-projekter" og opbevaring af planter og frugter.

Grunden er på cirka 4,3 hektar, hvoraf et større jordtilliggende er bortforagtet et år ad gangen. Haven er fyldt med farverige blomster, grønne buske og store krogede træer, der kaster skygger på den store græsplæne. Der er også dejlig solterrasse. Der er rig mulighed for at dyrke jorden, og dermed krydre sommerens salater med grønsager fra egen avl.

Det er ikke kun selve ejendommen, der stjæler opmærksomheden. Vent til I oplever den storslåede natur. Jungshoved er en lille halvø, der stikker ud ved Præstø, lige midt imellem Stevns klint og Møns klint. Det jævne, frugtbare morænelandskab afgrænses af lave kyster med strandskove og pynten Jungshoved længst mod øst. Der er ikke langt til Roneklint med badestrand og kajakudlejning. Her langs den smukke kyst kan I gå lange ture og nyde synet af de smukkeste solnedgange. I kan også tage en tur på Præstø Fjord med turbåden Fjordkaperen, der sejler fra Præstø til Fed Havn på Feddet. Der er også mulighed for at opleve fortidsminder. I nærområdet ligger Roneklint Skanse, der blev opført omkring 1808 i forbindelse med Englandskrigene, og der er ikke langt til Borgbanken med den gamle kongeborg på Jungshoved. Borgen ligger utroligt flot i landskabet lige syd for Jungshoved kirke ud mod Bøgestrømmen og mod vest udmundingen af den lavvandede vig Jungshoved Nor. Der er kun en rask køretur til købstaden Præstø med et charmerende handelsstrøg, livlig lystbådehavn, skoler, sportsfaciliteter og kulturoplevelser.

Dette er kort fortalt en helt unik ejendom i et af Danmarks smukkeste naturområder.